Flere vilde temperatur-stigninger venter i Arktis
Trods rekordhøje varmegrader i Arktis har opvarmningen langt fra nået sit højdepunkt i klodens koldeste egne.
Frem mod midten af dette årtusind vil temperaturen i Arktis stige yderligere adskillige grader, konkluderer flere end 90 forskere i en ny stor klimaundersøgelse fra Arktisk Råd - den såkaldte Swipa 2017.
Ifølge rapporten vil efterårs- og vintertemperaturen i Arktis i 2050 ligge 4-5 grader over niveauet fra slutningen af 1900-tallet, og det er endda uanset, hvad vi mennesker måtte forsøge at gøre ved det.
"Disse stigninger er allerede låst inde i det klimatiske system af tidligere udledninger og af lagringen af varme i havene. De vil ske, selv hvis verden på kort sigt skar drastisk ned på udledningerne," står der i rapporten.
En af forskerne bag rapporten er den danske klimaprofessor Sebastian H. Mernild, der leder det anerkendte norske klimainstitut Nansensenteret i Bergen.
Ifølge ham sætter Swipa 2017 en tyk streg under den bekymrende udvikling i Arktis, hvor temperaturen stiger dobbelt så hurtigt som i de øvrige dele af den nordlige halvkugle.
"Det ser mere dystert ud, end man måske gik og håbede," siger han.
Af de mange indhentede forskningsdata fremgår det desuden ifølge Mernild, at de hidtidige forsøg på at begrænse CO2-udledningen ikke har båret frugt.
"Der er ikke noget overhovedet, der tyder på, at den grønne omstilling, man har gang i, har haft nogen indflydelse på koncentrationen af CO2 i atmosfæren," siger han.
Trods en fladere kurve over CO2-udledningen udleder menneskeheden ifølge professoren fortsat op mod 36 gigaton CO2 om året.
"Så hvis man skal være lidt grov, ser man for nærværende ikke skyggen af effekt for alle de milliarder af dollar, som er hældt i den grønne omstilling," siger Sebastian Mernild.
Det er ifølge forskerne i alt overvejende grad forbruget af kul, olie og gas, der er skyld i den høje udledning.
En EU-rapport fra januar opgjorde 2016 til at være det varmeste år, der nogensinde er blevet målt på kloden.
Vil koste kassen
Det varmere og vådere vejr i regionen kan komme til at koste verdensøkonomien billioner af dollar i dette århundrede.
I rapporten, der er udarbejdet af 90 forskere fra hele verden, appelleres der til alle regeringer, der har en interesse i det arktiske område, om at reducere udledningen af drivhusgasser.
"Temperaturerne ved Arktis stiger hurtigere end noget andet sted på Jorden, og det bliver hurtigt et varmere og vådere og mere ustadigt miljø," står der blandt andet i rapporten
"Den øgede menneskeskabte udledning af drivhusgasser er den primære årsag," tilføjes der i rapporten.
I rapporten vurderes det, at de varmere temperaturer i området kan komme til at koste mellem syv og 90 billioner dollar i perioden 2010 til 2100.
I regnestykket har forskerne modregnet de økonomiske fordele, der består i lettere adgang til olie- og gasressourcer samt nye ruter for shippingindustrien.
Bag rapporten står det mellemstatslige organ Arktisk Råd, der har USA, Rusland, Canada, Sverige, Danmark, Norge, Finland og Island som medlemslande.
Perioden fra 2011 til 2015 var den varmeste, siden man begyndte at registrere vejrforholdene i regionen i 1900.
Stigningen i temperaturerne i området betyder, at havisen over Ishavet allerede kan være smeltet omkring år 2030 - tidligere end hidtil beregnet.
"Arktis fortsætter med at smelte, og det går hurtigere, end man forventede i 2011," siger Lars-Otto Reiersen, der er leder af Arctic Monitoring and Assessment Programme, som står bag rapporten.
Exxon søger om dispensation fra sanktioner mod Rusland
.jpg&w=384&q=75){kind=logo}
