Rapport fra Energikommissionen venter lige om påsken

Energikommissionens anbefalinger til den danske energipolitik er klar til at blive fremlagt lige efter påsken.
Foto: Carsten Andreasen
Foto: Carsten Andreasen

Regeringens Energikommission er snart klar med sin rapport, der indeholde en række anbefalinger til dansk energipolitik. Anbefalingerne ventes overdraget til klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt og præsenteret på et pressemøde d. 24. april.

Det skriver Altinget.

Opgaven, der blev pålagt Energikommissionen for rundt regnet et år siden, består i at svare på en række spørgsmål inden for fem temaer:

1. Det danske energisystems styrker og svagheder

2. Omkostningseffektiv indfrielse af internationale klimaforpligtelser

3. Et omkostningseffektivt europæisk marked for energi

4. Et fremtidig integreret energisystem

5. Danmark som teknologisk pionerland

Nu er året gået, og efter påske vil kommissionen fremlægge sit oplæg til energipolitiske mål og virkemidler for perioden 2020-2030, fortæller flere kilder til Altinget.

Til mediet fortæller Kim Mortensen, der er direktør i Dansk Fjernvarme, at han har en forventning om, at Energikommissionen har set på fjernvarmens muligheder som lager for en øget mængde grøn energi.

”Energisektoren og ikke mindst fjernvarmen er i dag et eminent udstillingsvindue for de danske eksportvirksomheder. Derfor så jeg også, at vi med Energikommissionens anbefalinger ser forslag til hvordan vi kan få flere attraktive eksportvarer på hylderne, samtidig med at vi fastholder den høje forsyningssikkerhed og lave priser som vi har i dag,” siger Kim Mortensen til Altinget.

Ni medlemmer i kommissionen

Energikommissionen er sammensat af ni medlemmer med administrerende direktør for Danfoss Niels B. Christiansen som formand.

Medlemmer:

• Niels B. Christiansen, administrerende direktør for Danfoss

• Per Heiselberg, professor ved Aalborg Universitet

• Jacob Østergaard, professor ved DTU

• Birgitte Sloth, prodekan ved Københavns Universitet

• Peter Møllgaard, professor ved CBS

• Peter Brixen, chefanalytiker ved Muusmann

• Søren Eriksen, Vice President hos Schneider Electric

• Morten Springborg, temaspecialist hos Carnegie Asset Management

• Marianne Dahl Steensen, administrerende direktør for Microsoft Danmark

Dansk Energi ser behov for vindstøtte i mange år endnu

Energibranchen sat uden for døren i ny kommission 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også