Hvis borgerne bliver inddraget tidligere i processen, så vil modstanden mod vindmøller være mindre, mener Kristian Borch, der er seniorforsker i teknologiske konflikter ved DTU. Han peger på, at de fleste kommuner har været for dårlige til, at inddrage borgerne fra starten.

Det skriver Altinget.

Udfordringen er, at man først henvender sig til borgerne, når man har besluttet sig for et projekt, mener han. De skal inddrages tidligere og tages med på råd om, hvorvidt det skal være sol, vind, stort, småt, på land eller vand. For hvis borgerne bare får trukket noget ned over hoved, så bliver de bange, og der opstår modstand.

Kristian Borch har sammen med kollegaer undersøgt, hvordan sociale medier spiller ind i modstanden. Her har man fundet 73 Facebook-sider, der handler om hvert sit potentielle vindmølleområde, men der er kun rejst vindmøller i ét enkelt af disse områder. Det er noget af sammenfald, fortæller Kristan Borch, der mener, at kommunerne faktisk kan bruge de sociale medier, så de kan komme i dialog med borgerne.

"Kommunerne skal finde ud af, hvad de vil med vindmøller. Det politiske håndværk i at sikre, at vindmøllerne bidrager positivt til lokalsamfundene ud over at sikre omstillingen til det fossiluafhængige samfund, mangler ofte i dag. Den tydelige strategi findes i nogle kommuner, og der lykkes man normalt," siger Kristian Borch.

Halvdelen af alle nye møller er fordelt på tre kommuner

Tvivl om dansk landvind får SE til at se mod Tyskland

Nordsjælland er for 'følsomt' til landmøller

Danmarks største vindkommune vil lukke permanent for nye projekter