Socialdemokratiet kræver fælles EU-nej til russisk gasledning

Regeringen har afkrævet EU-Kommissionen svar i sagen om Nord Stream 2, og Socialdemokratiet øger nu presset.
AF RITZAU

Danmark står alene i en vanskelig diplomatisk situation over for russerne.

Det mener Socialdemokratiet, der kræver EU på banen i sagen om den russiske gasledning Nord Stream 2.

Det russiske selskab Gazprom vil etablere en gasrørledning gennem 140 kilometer dansk territorialt farvand.

Men det er storpolitik. Derfor støtter Socialdemokratiet regeringen, som kræver, at EU-Kommissionen tager stilling til projektet.

Jeppe Kofod, gruppeformand for Socialdemokratiet i EU-Parlamentet, advarer mod projektet.

"Danmark kan ikke bokse alene mod den russiske bjørn. Vi må have EU på banen og sammen afvise det her vanvidsprojekt," siger han i en skriftlig kommentar.

Han har derfor stillet et prioriteret spørgsmål til EU-Kommissionen, hvor han beder den redegøre for, hvordan man kan forhindre projektet.

Han advarer kraftigt mod at lade Rusland gennemføre gasprojektet, som vil forøge og forlænge europæisk afhængighed af russisk gas.

Desuden vil det give præsident Vladimir Putin mulighed for helt at afskære Ukraine fra livsnødvendige gasleverancer, mener han.

Det vil hæve trusselsniveauet i Europa og kan føre til flere konflikter som på Krim-halvøen.

"Rusland bærer nag og ynder at bruge bøllemetoder over for lande, der ikke gør, som de vil. Regeringen er fanget som en lus mellem to negle, og man har kun sig selv at takke herfor. Man har været sløv og afventende i EU," siger Jeppe Kofod.

S og R om Nord Stream: Regeringen har ikke gjort nok

Russisk gasgigant sender ansøgning til Danmark

Anders Fogh vil have Løkke til at afvise gasledning

Medie: EU-Kommissionen hælder til godkendelse af Nord Stream II 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også