Medie: Trump vil presse EPA til at fjerne klimasite

I følge flere kilder vil den nytiltrådte, amerikanske præsident, Donald Trump, tvinge den amerikanske miljøstyrelse til at fjerne omfattende website om klimaforandringer.
Foto: Carolyn Kaster/AP/Polfoto
Foto: Carolyn Kaster/AP/Polfoto

Allerede i weekenden forsvandt ethvert ord om klimaforandringer fra Det Hvide Hus' hjemmeside. Og nu tyder meget på, at klimaforandringer er jaget vildt ikke kun på præsidentens egen hjemmeside, men også i andre dele af den amerikanske regering.

Nyhedsbureauet Reuters skriver således i dag, baseret på to uafhængige, men anonyme kilder, at Trump har beordret den amerikanske miljøstyrelse til at fjerne et stort website om klimaforandringer fra styrelsens hjemmeside.

Hjemmesiden om klimaforandringer indeholder blandt andet omfattende data på udledningen af drivhusgasser, videnskabelige afhandlinger om klimaforandringer, interaktive kort over klimaforandringernes betydning fordelt på delstater og undervisningsmateriale.

I skrivende stund - 10.30 danske tid, 4.30 lokal tid Washington, er sitet dog fortsat oppe at køre.

En af Reuters kilder, der er ansat i EPA, siger, at flere års arbejde vil gå tabt, hvis man sletter hjemmesiden. Ligeledes fortæller kilden, at ansatte i EPA desperat forsøger både at arkivere dele af indholdet fra hjemmesiden og at overtale regeringen til at bevare sitet.

Fredag opdaterede Donald Trumps stab hjemmesiden for Det Hvide Hus. Dermed blev alle henvisninger til klimaforandringer slettet. I stedet oplyser Det Hvide Hus nu , at "Trump-administrationen vil omfavne revolutionen inden for skiferolie og -gas for at skabe job og velstand til millioner af amerikanere."Trump har tidligere sagt, at globale klimaforandringer er noget, som Kina har fundet på.

Reuters har ikke fået svar fra Trumps regering på hvorvidt man ønsker at fjerne klimasitet eller ej.

Trumps udenrigsminister: Oliefradrag er ikke støtte 

Trump genopliver omstridte olierørledninger 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også