Orden "ren" har officielt fået en ny betydning i USA's energipolitik. På dagen for sin indsættelse som præsident har Donald Trump lanceret sin America First Energy Plan, og her er den eneste rene energiform, der nævnes, såkaldt rent kul – clean coal – mens vedvarende energi måske ikke så uventet ikke nævnes som en del af den foreløbigt relativt korte plan.

"I for lang tid er vi blevet holdt tilbage af belastende regulering af vores energiindustri. Præsident Trump er opsat på at eliminere skadefulde og unødvendige politikker såsom Climate Action Plan og Waters of the U.S.-reglen," står der i planen, der konstaterer at tilbagerulningerne vil øge de amerikanske borgeres lønninger med mere end 30 mia. dollar over de kommende 7 år.

Tallet ser umiddelbart ud til at stamme fra en rapport fra december 2015, som har været en hjørnesten i udformningen af Trumps energipolitik. Rapporten, der er udsendt af det Koch-støttede Institute for Energy Research, mener, at beløbet kan sikres ved at åbne alle offentlige områder fra nationalparker til i princippet det Hvide Hus' forhave for indvinding af olie, gas og kul.

Kultilhængere vil gøre vindenergi ulovligt i amerikansk stat

Det vil dog være noget i modstrid med hans ambitioner på miljøområdet. For selv om energipolitikken skal drives med fossile brændsler, så nævnes også at "bevarelse af vores naturreservater og ressourcer fortsat vil være en høj prioritet". Dette skal dog i høj grad ses som en adressering af miljøagenturet EPA's nye og formindskede rolle under Donald Trump, der længe har talt dunder mod agenturet.

For det er EPA, der har lagt grobunden for Climate Action Plan og USA's klimaforpligtelse fra COP21-topmødet om at reducere CO2-udledningen med 3 mia. tons i 2030 ved f.eks. at vedtage minimumstandarder for kraftværker. Agenturets nyudnævnte direktør, Scott Pruitt, har da også afvikling af sin arbejdsplads som primært mål. Samt dermed at åbne mere op for amerikansk indvinding af flere fossile brændsler.

Kulsort advokat skal lede Trumps miljøagentur  

"Trump-regeringen vil omfavne skiferolie og -gasrevolutionen og bringe jobs og fremgang til millioner af amerikanere," fastslår planen.

"Trump-regeringen er også opsat på clean coal-teknologi og på at genoplive Amerikas kulindustri, der har været nødlidende i for lang tid."

Umiddelbart er de to ambitioner dog i høj grad et paradoks. USA's kulindustri har haft det svært siden 2008, men som adskillige forskere og iagttagere har fastslået, så er det i langt højere grad boomet i skifergas end Obama-regeringens regler, der har trængt industrien.

En anden udfordring for præsidentens energiplan er at forene ambitionen om "energipolitik, der sænker prisen for hårdtarbejdende amerikanere" med satsningen på rent kul. Hidtil har forsøgene med clean coal, hvor den skadelige udledning fjernes enten før eller efter afbrænding, været lidet succesfulde og meget dyre.

Blandt andet har det Kemper-kraftværket i Mississippi, der oprindeligt var budgetteret til at koste 2,2 mia. dollar, overskredet sit budget med 4 mia. dollar og er efter gentagne udskydelser endnu ikke operationelt.

Det er til gengæld en lang række solcelle- og især vindparker blevet de seneste år. Mens endnu flere er under udvikling. Selv om disse altså ikke nævnes i energipolitikken er det fortsat uvist, hvad Donald Trump kan gøre for at rulle den udvikling tilbage – hvis noget overhovedet.

Foruden en hidsig godkendelsesaktivitet fra den nu afgåede regering til diverse projekter har også en række delstater de seneste uger vedtaget love, der skal sikre mere vedvarende energi, mens industrien også i hvert fald udadtil ikke har rystet. Senest konstaterede Jeffrey Immelt, topchef i industrikonglomeratet GE, der er aktiv i såvel olie- som vindindustrien, at støtten til sidstnævnte i hans optik var "låst fast" også i de kommende år.

GE venter vindmøllevækst i 2017 efter rekordår