Brændeovnene gløder lystigt i de danske hjem.

Ikke kun i disse dage, hvor der skal spredes lun julehygge. For som beskrevet i EnergiWatch for få uger siden, så kastes der tilsyneladende langt flere kævler i pejsen end tidligere. Ifølge Energistyrelsens nye energistatistik steg andelen af energi baseret på brænde med 30 pct. fra 2014 til 2015, hvor danske husholdningers brændeovne producerede 22 PJ. Svarende til tæt ved halvdelen af sidste års danske vindproduktion.

Her står hovedårsagen til Danmarks grønne fremgang (og det er ikke vindmøllen)

Lige som den øvrige biomasse er brænde afgiftsfritaget. Det er den ud fra en betragtning om, at biomasse regnes som CO2-neutralt. Men selv hvis det er tilfældet, betyder det dog langt fra, at det er en gratis omgang for miljø og sundhed. Tværtimod medfører forbruget af brænde især på grund af udledningen af fine partikler (PM_2,5) skadesomkostninger for godt 1,2 mia. kr. om året.

Det fastslår en ny afgifts- og tilskudsanalyse, skatteministeriet har offentliggjort om omfanget af såkaldt "ikke-regulerede eksternaliteter ved energiforbrug". Groft sagt kan det oversættes til, hvor meget energien koster i sygdom og dødsfald, mens det omvendt ikke medregner omkostninger for f.eks. biodiversitet og kvaliteten af drikkevandet.

Analysens konklusionen er, at der ikke findes et mere oplagt sted at indføre en afgift.

"Idet der er markante skadesomkostninger, der ikke er afgiftsbelagt, vil det, ud fra en rent samfundsøkonomisk betragtning og ifølge forureneren-betaler-princippet, som udgangspunkt være omkostningseffektivt at indføre en afgift målrettet udledningen af partikler," konstateres det.

Eksperter advarer mod ny afhængighed af træ

Ifølge analysen medfører brændeovne i danske hjem de næststørste skadesomkostninger overhovedet. Inklusiv udledning af CO2 og andre former for drivhusgasser og luftforurening er samfundsomkostningerne 1.210 mio. kr. om året. Kun godt 200 mio. kr. mindre, end skaden fra den samlede energisektor, hvor i altovervejende grad CO2-udledningen betyder årlige omkostninger på 1.451 mio. kr.

Men faktisk gør to faktorer, at den reelle skadesomkostning ved brænde er langt større. Dels tager analysen udgangspunkt i energistatistikken fra 2014, hvor produktionen af fossile brændsler var større end i 2015, mens der angiveligt blev futtet næsten en tredjedel mindre brænde af. Dels er der udelukkende tale om de nationale skadesomkostninger.

Som de fleste andre former for forurening er partikler ikke for fine til at krydse landegrænsen. Ses der derimod på de globale skadeomkostninger, der i analysen opgøres til alt i alt at udgøre godt 7,8 mia. kr. fra stationær forbrænding i Danmark, så udgør husholdningerne næsten halvdelen – knap 3,7 mia. kr. – og hele 43 pct. mere end den danske energisektor.

Andelen af grøn dansk energi steg igen i 2015

Det bemærkes dog, at det skønnene i analysen "behæftet med betydelig usikkerhed". Det gælder for så vidt også forbruget af brænde, der opgøres via stikprøvekontrol hvert andet år og derfor slet ikke blev undersøgt i 2014. Det gjorde det derimod i 2015, hvor det langt højere resultat baserede sig på en ny og udvidet opgørelsesmetode.

Imidlertid er der også andre ting, der ikke er helt sikre. Det gælder eksempelvis hvorvidt Danmark kommer til at leve op til sine reduktionsforpligtelser over for EU. Tidligere på måneden blev det såkaldte NEC-direktiv om reduktion af luftforurening vedtaget i Ministerrådet – om end den danske regering i lighed med kollagerne i bl.a. Polen og Rumænien ifølge Danmarks Naturfredningsforening stemte imod.

Med direktivet forpligter Danmark sig til at reducere udledningen af fine partikler med 33 pct. i forhold til 2005 for perioden 2020-29 og 55 pct. efter 2030. Ifølge analysen – der altså tager udgangspunkt i forbruget af brænde i 2014 – forventes der en reduktion på 44 pct. i 2020 og akkurat en opfyldelse af de 55 pct. i 2030. Det konstateres dog, at begge dele er forbundet "med stor usikkerhed".

"Usikkerheden vedrørende fremskrivningen vurderer DCE [det Nationale Center for Miljø og Energi, red.] til at være betydelig med udsving på plus/minus 25-50pct.point, og der er dermed betydelig usikkerhed forbundet med målopfyldelsen i både 2020 og 2030," noteres det i analysen.

"Dermed bør afgiftssatsen sammenlignes med enten den nationale skadesomkostning eller den marginale reduktionsomkostning (den højeste af de to). Idet der ikke er nogen afgift, er afgiften under dem begge."