BBC i flæsket på britisk atomanlæg

Ifølge dokumentarprogrammet BBC Panorama tilsidesættes sikkerheden på atomanlæget Sellafield. For få medarbejdere og utilstrækkelig opbevaring af uran vækker frygt os tidligere leder på anlægget.
Foto: PR/Sellafield
Foto: PR/Sellafield

Ifølge tv-stationen BBC står det sløjt til med sikkerheden på det britiske atomanlæg Sellafield. Sellafield, der ligger på den britiske vestkyst, skal ifølge BBC-dokumentarprogrammet Panorama jævnligt have haft problemer med at overholde selv interne sikkerhedskrav.

Sikkerhedsproblemerne drejer sig blandt andet om for få ansatte har været på arbejde og opbevaring af radioaktivt materiale i plastikflasker, der ikke er beregnet til formålet.

Sellafield efterbehandler store dele af det britiske atomaffald. BBC Panorama fortæller, at man blev gjort opmærksom på sikkerhedsproblemerne gennem et tip fra en whistle-blower – en tidligere senior manager – der var bekymret over forholdende på anlægget.

Whistle-blowerens største bekymring var, hvis der udbrød brand i en af affaldssiloerne til det radioaktive affald eller forarbejdningsanlægget:

"Hvis der er en brand der, kan det skabe en sky af radioaktivt affald, som kan sprede sig over hele Vesteuropa," siger han.

Kilden har oplyst til BBC, at Sellafield ofte ikke har nok ansatte på arbejde til at imødekomme de minimale sikkerhedskrav.

Der skal ifølge dokumenter, som Panorama er kommet i besiddelse af, være tale om ikke færre end 97 tilfælde i perioden fra juli 2012 til juli 2013, hvor dele af anlægget har været bemandet med for få ansatte.

Konfronteret med anklagerne om manglende ansatte svarer Dr. Rex Strong, sikkerhedschef på Sellafield:

"Du finder alternative løsninger, så ting der skal ordnes bliver ordnet. Enheder lukkes ned, hvis vi ikke er i stand til at drive dem, som vi skal."

På spørgsmålet om opbevaringen af radioaktivt affald har Sellafield i første omgang meddelt, at man arbejder på at fjerne de mere end 2.000 flasker med plutonium og uran. Siden er meldingen korrigeret, da plutonium og uran ifølge Sellafield-ledelsen opbevares sikkert, og at ”indikationer på, at sådant materiale er opbevaret utilstrækkeligt, er usande.”

Efter BBC’s dokumentar og artikel om sikkerhedsbristet på atomanlægget, har Sellafield i en kort meddelelse kaldt det skuffende, at man til trods for at give BBC Panorama adgang til Sellafield og have brugt tid på at forklare om komplekse problemer – alligevel er blevet fremstillet negativt og på en måde, som Sellafield-ledelsen ikke genkender.

Sellafield var senest i 2014 i mediernes rampelys, da der blev målt forhøjet radioaktivtet på anlægget, hvilket førte til at størstedelen af de ansatte blev sendt hjem.

Dengang blev det fremhævet, at Sellafield længe har været under hård kritik i Storbritannien, blandt andet for manglende evne til at styre omkostninger for at være for ineffektive til at håndtere affald og nedrivning af dele værket.

Britisk atomværk lækker radioaktivitet

Britisk atomoprydning stiger i pris: Koster 8 gange OL i London

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også