Tysk begrænsning på grøn dansk el kan vare ved i ti år

Selvom tyskerne formelt arbejder på at løse trafik-flaskehalse på elnettet, kan en løsning på den lave tilgængelighed af forbindelsen til Danmark have lange udsigter.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
JENS NIELSEN

Om fire år bliver det lidt nemmere at eksportere overskydende danske vindmøllestrøm til Tyskland. Det fremgår af oplysninger fra det tysk-hollandske selskab Tennet, der står for driften af den fysiske infrastruktur bag Tysklands elnet.

På spørgsmålet om, hvorfor forbindelsen mellem Danmark og Tyskland  (DK Vest) er så blokeret, at kun 11 pct af kapaciteten er til rådighed for dansk eksport af grøn strøm, svarer talskvinde Ulrike Hörchens i Tennet, at der er flere løsninger på vej:

"Vedrørende transmissions kapaciteten mellem Danmark og Tyskland kan vi oplyse, at Tennet arbejder på at udbygge det nordtyske elnet. I øjeblikket er "Westküstenleitung" (fra Brunsbüttel til den danske grænse) i Schleswig–Holstein under opførsel.Tennet vil færdiggøre den første section I efteråret 2016, og gradvist vil den blive færdiggjort ind til 2020," skriver hun i et svar til EnergiWatch.

Også en anden forbindelse, den såkaldte "Mittelachse" mellem Hamburg/Nord og Kassø ved Aabenraa, er under opførelse og forventes færdig i 2020.

"I tillæg til udbygnings-projekterne  er Tennet i samarbejde med det danske Energinet.dk og med relevante myndigheder  om yderligere at forbedre håndteringen af flaskehalsproblemer. I denne forbindelse er der udviklet nye marginer og beregningsmetoder for transmissiontilgængeligheden," hedder det i svaret fra Tennet.

Men hverken de to kommende nye forbindelser eller arbejdet med at løse flaskehalsprobmet ved grænsen, batter særlig meget, så længe hovedproblemet består, siger vicedirektør i Dansk Energi, Anders Stouge.

Hovedproblemet er, mener han, at Tyskland i kraft af sin delstatstopbygning er totalt splittet, når det gælder forsyningssikkerhed.

"Det handler i sidste ende om, at der skal bygges nogle flere ledninger ned gennem Tyskland, men der har de et problem sydpå. I Bayern er man meget fokuseret på at kunne klare sig selv, og de er ikke i at få noget nordfra.  Det er en meget mærkelig situation og du har et Tysksland, som er splittet internt i forhold til de her problemstillinger. De forskellige delstater har hver deres mål,  men det er helt håbløst at delstaterne selv skal sørge for deres egen forsyningssikkerhed," siger han.

Så en løsning har lange udsigter?

"Ja, en løsning, der batter. Man kan jo se, at adgangen til at sende el ned gennem den ledning, der går fra Jylland til Tyskland er faldet drastisk over de sidste tre-fire år, og nu ligger på et meget lavt niveau. Som jeg ser det skal der nogle drastiske tiltag til for at vi får en situation, som er til at leve med," siger Anders Stouge.

Vicedirektøren i Dansk Energi tror tidligst, at der åbnes rigtigt op i den tyske forbindelse om ni-ti år:

"Det, der rigtigt ville løse problemet, er de sydgående forbindelser, og det har ikke noget at gøre med det ting, Tennet omtaler. Den sydgående forbindelse, Südlink, er ifølge vores oplysninger udskudt til 2025, - og det årstal er endda optismistisk. De andre ting, Tennat taler om, er da fine nok, men det er ikke det, der batter," siger Anders Stouge.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også