CO2-udledning fra danske virksomheder i bundrekord

Danske virksomheder udledte den laveste mængde CO2 målt siden kvoterne blev indført. Det skyldes et betydeligt fald i de store kraftværkers udledning.
Foto: /Ritzau Scanpix/Martin Lehmann/
Foto: /Ritzau Scanpix/Martin Lehmann/

Danske virksomheder udledte sidste år den mindste mængde CO2 målt siden 2005.

Den kvoteomfattede CO-udledning fra virksomhederne faldt samlet til 15,8 mio. ton CO i 2015. Det svarer til et fald på 14 procent i forhold til 2014. Danmarks kvoteomfattede CO-udledning for 2015 blev dermed den laveste siden 2005, hvor EU’s kvoteordning trådte i kraft. Det skriver Energistyrelsen i en meddelelse.

De danske såkaldte "stationære" virksomheder - altså industri, kraftværker, el- og fjernvarme og offshore, der er omfattet af EU’s kvoteordning, skal årligt rapportere og returnere kvoter svarende til det foregående års udledning. Det er denne rapportering, der viser faldet i CO2.

Næsten alle de store centrale kraftværker havde et fald i deres CO-udledning fra 2014 til 2015. Samlet udgjorde faldet for værkerne 27 procent – fra 10,33 mio. ton CO2 i 2014 til 7,52 mio. ton CO i 2015.

Som det også fremgår af Energistyrelsens foreløbige Energistatistik var der i 2015 et stort fald i produktionen på de store danske kraftværker, som skyldes stigning i produktion af strøm fra vindmøller og mere import af el fra Norge og Sverige. Faldet skal også ses i sammenhæng med, at der i 2015 var en større biomasseandel af det samlede brændselsforbrug, skriver EnergiStyrelsen.

Danske industrivirksomheders kvoteomfattede CO-udledning steg i alt samlet med 2 procent. Dette dækker over både fald og stigninger blandt de industrivirksomheder, der er omfattet af EU-ordningen Under 100 industrielle produktionsenheder er i dag omfattet af ordningen.

Den kvoteomfattede del af øvrige el og fjernvarmeproducenter havde en mindre stigning i CO-udledningen på 4 procent fra 2014 til 2015.

CO-udledningen fra de store offshore felter i Nordsøen steg samlet med ca. 3 procent, hvilket dækker over både stigninger og fald blandt de omfattede felter.

Fjernvarme og fjernkøling kan skabe milliardvækst 

Klimarådet vil 100-doble antallet af elbiler i 2030 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også