Finansminister varsler besparelser og skattehop ved EU-exit

Brexit-konsekvenserne skærpes på det britiske marked. Blandt andet kan forbrugerne godt indstille sig på højere benzinskatter, hvis man stemmer ja til at forlade EU, siger finansminister.
Foto: /Ritzau Scanpix/AP/Cedric Joubert/
Foto: /Ritzau Scanpix/AP/Cedric Joubert/
RITZAU FINANS

Øgede skatter og nedskæringer kommer på menuen, hvis briterne i næste uge stemmer sig ud af EU-samarbejdet.

Sådan lyder advarslen fra Storbritanniens finansminister, George Osborne, der sammen med premierminister David Cameron opfordrer briterne til at gå i stemmeboksen og sætte kryds ved, at Storbritannien skal forblive medlem af EU.

Vigende oliepriser op til amerikanske lagerdata

I alt vil Osborne finde 30 milliarder pund - 281 milliarder kroner - for at imødekomme de økonomiske konsekvenser, det ventes at få, hvis briterne vender EU ryggen.

"At forlade EU vil ramme investeringsniveauet, gøre ondt på familier og skade den britiske økonomi," siger Osborne i en tale, som først bliver holdt onsdag.

"Jeg vil have ansvar for at forsøge at genskabe stabilitet i de offentlige finanser, og det vil betyde, at vi skal have et nødbudget, hvor vi er nødt til at forhøje skatter og skære i forbruget," siger han i talen, der er sendt til en række medier på forhånd.

Halvdelen af de 30 milliarder pund vil Osborne finde via skatteforhøjelser, mens de resterende penge skal komme fra nedskæringer.

Nationalbanken må svække kronen forud for Dongs børsnotering

Planen er at forhøje grundskatten på indkomst med to procentpoint til 22 procent, mens skatten på indkomst fra 43.000 pund til 150.000 pund skal løftes fra 40 til 43 procent. Også skatten på arv og afgifter på alkohol og benzin vil finansministeren sætte op.

Besparelserne skal findes inden for sundhed, uddannelse og forsvar, hvor der skal skæres to procent af budgettet. Også pensioner vil blive ramt ifølge Osbornes plan.

Smedegaard blander sig i brexit-debatten

Talen vil blive holdt side om side med Alistair Darling, forgængeren på posten, der var finansminister, da Storbritannien blev ramt af den globale finanskrise.

"Jeg er endnu mere bekymret nu, end jeg var i 2008," siger Darling ifølge talen.

De seneste meningsmålinger i Storbritannien peger på, at EU-kritikerne er i fremgang. Flere målinger har givet flertal til den side, der ønsker, at briterne træder ud af EU. Andre peger dog fortsat på et flertal til dem, der vil blive.

Velux på vej ind i Apple-univers

Sandsynlighed for et brexit er øget hos bookmakerne

UK: Brexit-tilhængere har snæver føring ifølge ny måling

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også