Rio Tinto skifter topchef til april

Det britisk-australske mineselskabs topchef træder tilbage d. 1. april i år. Hans afløser står klar og kommer fra egne rækker.
AF DANIEL LOGAN BERG-MUNCH, SHIPPINGWATCH

Rio Tintos nuværende topchef Sam Walsh trækker sig d. 1. april 2016, og mineselskabet har nu fundet hans afsløser.

Den kommende CEO hedder Jean-Sébastien Jacques (foto) og kommer fra en stilling som chef for gruppens kul- og kobberforretning, skriver Rio Tinto i en meddelse.

For at sikre en glidende overgang, vil Jean-Sébastien Jacques med øjeblikkelig virkning træde ind i selskabets bestyrelse samt få titel af deputy chief executive.

"Dagens udmelding er kulminationen på en omfangsrig og målrettet ansættelsesproces. Bestyrelsen har besluttet, at Jean-Sébastien er den rette mand til at lede Rio Tinto i en stadig mere kompleks verden karakteriseret ved både udfordringer og muligheder for vores industri," siger formand Jan du Plessis om udnævnelsen.

Rio Tinto og de andre store mineselskaber kæmper for tiden med de ekstremt lave råvarepriser i et marked præget af massiv overproduktion af især jernmalm.

Minekæmpen kom ud af 2015 med et nettounderskud på 866 millioner dollar, mens omsætningen faldt til 34,8 millioner dollars.

De faldende råvarepriser og dermed resultater er ligeledes reflekteret i Rio Tintos investeringer, der i følge årsrapporten i februar endnu engang sænkes.

Rio Tinto har planer om at sakse sine anlægsinvesteringer for de kommende år med samlet 3 milliarder dollars. For indeværende år regner selskabet med at investere omkring 4 milliarder dollars, i forhold til 4,7 milliarder dollars i 2015, mens investeringsbudgettet ventes at stige til 5 milliarder dollars i 2017 og 5,5 milliarder dollars i 2018.

Glencore overvejer australsk frasalg

Verdens CO2-udledning forblev flad i 2015  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter