Mens politikerne har krævet skrappe besparelser på energiforbruget hos danskerne og i staten, har de folkevalgte selv spildt store summer på opvarmningen af deres egen arbejdsplads, Christiansborg. Problemet har været kendt i årevis.
Der kan blive koldt på magtens tinder, og mens de danske folkevalgte politikere aser rundt på Christiansborg for at tage beslutninger og vinde magten, så er der i årevis blevet spildt en masse penge på at varme det gamle slot op.
Faktisk har Folketingets varmesystem været så dårligt, at næsten al varmen er gået tabt.
Det fortæller Kim Jensen, som er teknisk ansvarlig i Slots- og Kulturstyrelsen, til EnergiWatch.
"Vi har vidst i flere år nu, at langt størstedelen af varmen i huset er løbet igennem huset og direkte ud til fuglene igen. Vi regner med, at omkring 90 pct. af varmen har været spildt på den måde," uddyber han.
Styrelsen er i øjeblikket ved at renovere Folketingets varmesystem, og med det forventer man at kunne halvere både varmerengingen og co²-udledningen i demokratiets højborg.
Projektet kommer til at koste otte mio. kr.
Danskerne mødt med skrappe sparekrav
Poltikerne har ellers ikke ligget på den lade side, når det kommer til at lave regler for, hvor energieffektive bygninger skal være.
I 2010 og 2011 strammede politikerne reglerne for, hvor stort et varmespild der må være i nye og gamle bygninger, ligesom byggebranchen blev mødt med krav om energimærkning af byggematerialer. Også renoveringer af gammelt byggeri skal som et led i de planer nedbringe energiforbruget til varme og opvamning af vand med 35 pct. i 2050. I 2008 vedtog Folketinget, at samtlige ministerier, styrelser og tilsyn i Danmark skulle nedbringe sit samlede energiforbrug med 18 pct. i 2020 i forhold til niveauet i 2006.
Endelig har politikerne besluttet, at landets net- og distributionsselskaber i olie-, el- og naturgasbranchen hvert år skal sørge for, at kunderne bruger mindre energi.
Men frem til nu har der altså ikke været den samme iver for at nedbringe energispildet på Christiansborg.
Kim Jensen forklarer, at indretningen kan sammenlignes med at varme luft op fra et åbent vindue i et hus, hvor der også står et vindue åbent i den anden ende. På den måde er energien til opvarmning af Christiansborg blevet brugt i kælderen, hvorefter den varme luft er ledt op gennem skakter og endt på loftet til størst nytte for fuglene.
Han forklarer, at man længe har været klar over problemet.
"Man har på baggrund af adskillige ingeniørrapporter og undersøgelser længe vidst, at det ikke var så smart indrettet. Der har været et princip om, at der skulle være luftopvarmning, og at der ingen genanvendelse af den skulle være. Det skyldes også, at vi ikke har at gøre med en helt almindelig bygning."
Kan spare en halv mio. om året
Når energirenoveringen på Christiansborg er færdig i løbet af de næste par måneder, så bliver varmeforbruget nedbragt med omkring 630 mWh årligt. Det betyder ifølge Kim Jensen, at man kan spare 300.000 kr. i indkøb af energi.
"Men med det nye system kan vi også nøjes med to ventilationsanlæg, så vi kommer af med 15-20 gamle ventilatorer, som vi ikke skal gå rundt og vedligeholde, så vi regner med, at den egenltige besparelse kommer til at ligge på 500.000 kr. om året," siger han.
Når man ikke har reageret på advarslerne om det store energispild på Christiansborg, så skyldes det, at man ikke må ændre på den historiske bygnings udseende.
"Vi har med kongelige repræsentationslokaler at gøre, og man kan ikke bare lige svinge nogle ventilationskanaler rundt. Alt skal være usynligt. Det kan lade sig gøre nu, fordi vi har gennemført omfattende arbejde med at registrere alle luftkanalerne," forklarer Kim Jensen.
Den gode nyhed er altså, at det nu har kunne lade sig gøre.
"Når nogen har fået en god idé, så kan man jo altid tænke over, hvorfor man ikke har fået den noget før, men dette her har ikke været en helt almindelig energirenovering," slutter han.
Sikringen af europæisk produktion uden at tabe global konkurrenceevne fylder ”ekstremt meget” i EU’s samlede lovpakke, fastslår Jan Hylleberg. ”Det er dilemmaet ved at være europæer”.
Norlys har i årevis forberedt sig på, at en katastrofe rammer Danmark eller den danske elbranche. Nu fortæller selskabets interne sikkerhedsrådgiver hvordan.
Den polske havvindpark Baltic Power har valgt Rønne som både installations- og udskibningshavn. Tegn på, at vi er Østersøens centrum for grøn energi, siger direktør.
Norlys har i årevis forberedt sig på, at en katastrofe rammer Danmark eller den danske elbranche. Nu fortæller selskabets interne sikkerhedsrådgiver hvordan.