En række af de danskere, der i forvejen har svært ved at få nye lån til deres huse – og hvor den disponible husstandsindkomst ikke er imponerende høj – kan se frem til nye problemer, hvis der ikke bliver grebet ind fra politisk side:

Efter 2018 vil deres fjernvarmeregning stige kraftigt, fordi et særligt tilskud, det såkaldte grundbeløb, bortfalder. I gennemsnit vil 200.000 husstande, der får deres varme fra mindre, decentrale kraftvarmeværker, få en stigning i varmeprisen på 4.800 kr. om året, mens ca. 1.400 familier kommer til at betale over 10.000 kr. mere om året for at kunne holde varmen inden døre.

Det viser en ny analyse fra Grøn Energi, der er ejet af Dansk Fjernvarme.

Analysen viser samtidig, at prisstigningerne især vil ramme familier i udkantsområder som Nordjylland og Sydjylland, hvor den disponible indkomst er i bund, og hvor det i forvejen er svært at sælge og belåne huse, fordi beliggenheden ikke er så attraktiv.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt erkender problemet og lover at forsøge at finde en politisk løsning. Samme melding kommer fra oppositionen, hvor Socialdemokraternes energiordfører, Jens Joel, bl.a. håber at kunne få flere eldrevne varmepumper ind på fjernvarmeværkerne for af den vej at få gjort fjernvarmen billigere.

Grøn Energi har analyseret produktionen fra 180 decentrale kraftvarmeværker. 85 pct. af de familier, der vil blive berørt og kan se frem til at skulle betale væsentligt mere for deres fjernvarme, hvis der ikke kommer en politisk løsning, bor i Jylland.

Varmen stiger 9.829 kr.

Regneeksempler fra Grøn Energi viser, at en familie i Frøslev på Mors skal betale 9.829 kr. mere om året for deres varme, der uden det nuværende tilskud vil koste 25.769 kr. om året.

Hos Sindal Varmeforsyning ved Hjørring vokser varmeregningen med 6.358 kr. om året, så den kommer til at lyde på 19.997 kr.

I Bramming ved Esbjerg bliver det 7.394 kr. dyrere at varme et hus op.

"Analysen viser, at de decentrale kraftvarmeværker stort set alle steder vil få stigende varmepriser, hvis der ikke kommer en afløser for det nuværende grundbeløb," siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.

Forklaringen er en kombination af, at den grønne omstilling faktisk går rigtig godt i Danmark, fordi der kommer flere og flere vindmøller, mere biomasse og mere og mere solenergi – og at oliepriserne samtidig er helt i bund. Derfor er prisen på el raslet ned, så det er nærmest umuligt for de mindre kraftvarmeværker – der netop har været en god idé, fordi de på én gang har kunnet lave el og varme – at tjene penge på elproduktionen.

De decentrale kraftvarmeværker skal året rundt stå med den nødvendige kapacitet, så man kan begynde at producere strøm, hvis samfundet får brug for det. Dvs., hvis vinden pludselig ikke blæser, solen ikke skinner, eller der bare er brug for rigtig meget strøm. Men da strømpriserne nu er så lave – og formentlig vil være det i lang tid – så producerer de mindre kraftvarmeværker stort set ikke el og tjener derfor heller ingen penge på det. Tværtimod er det dyrt at stå med en stor kapacitet til at producere el, som så aldrig bliver brugt, lyder forklaringen fra Dansk Fjernvarme

Afhængig af udlandet

Ifølge Kim Mortensen vil Danmark blive helt afhængig af strøm fra udlandet, hvis de små værker får lov at opgive den produktion af el, der i dag skal være til stede ifølge lovgivningen.

"Generelt producerer de decentrale værker stort set ikke strøm, fordi det ikke kan betale sig. Nogle kører slet ikke. Hvis vi helt holder op med at producere strøm, bliver Danmark 100 pct afhængig af strøm fra udlandet," konstaterer Kim Mortensen.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt erkender, at mange familier vil få en meget kraftig stigning i varmeprisen.

"Der er ingen tvivl om, at varmeprisen vil stige, når vi fjerner grundbeløbet. Derfor er jeg meget optaget af at finde en løsning. Der er dog også ting, der trækker i den anden retning. Det gælder bl.a. de lave brændselspriser, prisen på solvarme, øget brug af varmepumper samt brug af mere biomasse," mener energiministeren.

Hos Socialdemokraterne mener Jens Joel, at problemet er alvorligt:

"Derfor skal vi have gang i drøftelser om, hvordan vi fremtidssikrer fjernvarmeværkerne," mener han.