Kina vil bygge atomkraftværker i Argentina

Kinesisk atomteknologi står over for et gennembrud i Latinamerika.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF RITZAU FINANS

Kina vil finansiere og bygge to atomkraftværker i Argentina. Handelen, der er op til 15 mia. dollar værd, understreger, at Kina på trods af en langsommere økonomisk vækst fortsætter sit engagement i Latinamerika.

Det skriver The Financial Times.

Den kinesiske regering har længe prøvet at eksportere sin atomteknologi gennem blandt andet billige priser og generøs finansiering. Argentina, der har været lukket ude af verdens kapitalmarkeder i en længere periode på grund af økonomisk ustabilitet, var villige til at springe på tilbuddet, der blev underskrevet ved det igangværende G20-topmøde i Tyrkiet.

Den argentinske økonomiminister, Axel Kicilliof, kalder aftalen for meget gunstig, og at den vil give landet energi og forbedret konkurrenceevne.

Det er ikke første gang at Argentina og Kina indgår aftaler. Således har styret i Buenos Aires lånt over 19 mia. dollar til blandt andet infrastrukturprojekter siden 2007.

Kina overtager stor luns af britisk atomkraftværk 

Nye EU-sanktioner går igen efter russisk olie 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også