DF vil have udkantsfiber med i grøn ordning

Etablering af bredbåndsforbindelser skal være en del af boligjobordningen for at fremme nedgravning i landets yderområder, mener partiet.

Er hurtigt internet en grøn løsning? Det mener Dansk Folkeparti, der i hvert fald vil have etablering af bredbånd inkluderet i de opgaver, der kan udløse et skattefradrag på 18.000 hos borgerne, når boligjobordningen fra årsskiftet ændres til at have et mere grønt sigte. Det skriver DR.

"Det vil være oplagt at bruge boligjobordningen til at sikre, at alle kan få fradrag til en hurtig bredbåndsforbindelse. Målet er helt klart at hjælpe flere danskere til at få hurtigere bredbånd. Der er jo tyndt befolkede områder af Danmark, hvor der er så langt imellem husene, at det ikke kan betale sig for teleselskaberne at etablere hurtigt bredbånd," siger Dansk Folkepartis skatteordfører Dennis Flydtkjær.

Han medgiver dog, at der ikke er nogen direkte forbindelse mellem internet og grønne løsninger. Men, pointerer han, et bedre bredbånd kan give flere mulighed for at arbejde hjemmefra, så de ikke behøver at starte bilen for at køre på arbejde.

Positivt Alternativ

I forlængelse heraf, kunne man fremhæve, kan internettet også bruges til at finde en mere miljøvenlig bil, lige som man via internettet kan donere penge til grønne organisationer, om man lyster. Under alle omstændigheder tager et af partierne bag den nye ordning, Alternativet, positivt imod forslaget fra Dansk Folkeparti.

I forvejen er der lagt op til at det fra 15.000 kr. forhøjede håndværkerfradrag kommer til at dække over en række opgaver af forskellige opgaver. For selv om ordningen med SF og Alternativets tilslutning sigtede efter at blive anvendt til energieffektive boligløsninger som isolering eller udskiftning af vinduer, så vil en tredjedel ifølge forhåndsaftalen blive øremærket serviceydelser som f.eks. rengøringshjælp.

Partierne bag ordningen mødes fredag formiddag til de afsluttende forhandlinger. Over for DR afviser skatteminister Karsten Lauritzen og SF's skatteordfører Lisbeth Poulsen at kommentere sagen.

Nyt grønt boligfradrag får ringe klimaeffekt

Industrien får flere produkter ud af mindre energi

Blå regering tvunget til grøn boligjobordning

Brian Mikkelsen kæmper for millioner til fiberfradrag

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også