Regeringens grønne boligjobordning forventes at få begrænset effekt på Danmarks samlede udledning af CO2, skriver Politiken.

Det forudser Energistyrelsen, der i et notat til Folketinget har regnet på effekterne af den 800 mio. kr. dyre ordning, som fra 1. januar 2016 giver boligejere skattefradrag for energiforbedringer som f.eks. isolering, udskiftning af tag og nye døre og vinduer.

"Den her ordning er sindssygt dyr, hvis man måler på reduktion af CO2-udledning. I det lys er det et særdeles ineffektivt værktøj, hvis man vil forbedre klimaet", forklarer medlem af Det Miljøøkonomiske Råd, miljøprofessor ved Københavns Universitet Peder Andersen til Politiken.

En ny grøn boligjobordning vil reducere udledningen af drivhusgasser med 0,010 mio. tons CO2. Det svarer til 0,02 pct. af de i alt 51,6 mio. tons CO2, som ifølge Energistyrelsen blev udledt i 2012.

Hvordan ordningen præcis skal skrues sammen, er endnu ikke fastlagt. Ifølge Energistyrelsen er der tale om et "regneeksempel" behæftet med "væsentlig usikkerhed". Men ifølge professor Peder Andersen rammer beregningerne i notatet »inden for skiven«.

"Hvis man laver den her ordning meget selektivt, kan man godt få en større effekt, men man får aldrig en stor effekt. Jeg synes, at det tegner et balanceret og forsigtigt skøn over den forventede effekt", forklarer Peder Andersen til Politiken.

Ordningen koster 800 mio. kr. i 2016 og 2017. I fremtiden skal det samlede fradrag per person kunne udgøre 18.000 kr. om året. De nye tal fra Energistyrelsen vækker også bekymring hos den grønne tænketank Concito.

Regeringens grønne nedskæringer kvæler CO2-reduktion

Minister fastholder eksportkredit til kulkraftværker