Når 400 mio. danske skattekroner over de kommende år skal være med til at understøtte klimainitiativer gennem FN's Globale Klimafond, så kan midlerne også blive brugt til at bygge kulkraftværker og udbygge olieaktiviteter i verdens fattigste lande.

Den enorme fond, som efter planen skal være hoveddrivkraften bag klimainvesteringer for 100 mia. dollar om året i 2020, har nemlig besluttet sig for ikke at ekskludere investeringer i fossile brændsler.

Det bekræfter formand for fonden, Héla Cheikhrouhou, over for EnergiWatch.

"Det er korrekt, at vi ikke har besluttet at udelukke teknologier fra de måder, vi kan støtte på. I stedet vil vi løbende vurdere, hvilke projekter vi skal gå ind i, og der har vi besluttet os for en række strikse kriterier for," forklarer hun i forbindelse med en pressekonference torsdag.

Prøv EnergiWatch gratis i 40 dage. Klik her.

Hun understreger, at investeringerne skal være med til at understøtte "et paradigmeskift", som både skal forsøge at imødegå klimaforandringerne.

Hvad forbinder fonden med et paradigmeskift, hvis det kan betyde, at man investerer i kulkraftværker?

"Bestyrelsen vedtog i marts måned en række strikse kriterier for, hvilke overordnede mål, projekterne skal nå. Vi vil blandt andet se på, om et projekt rent faktisk vender en ubæredygtig tendens til noget bedre, og vi vil oprigtigt forsøge at skubbe grænserne for, hvilke ting vi kan støtte i forhold til klimavenlig energiteknologi," svarer Héla Cheikhrouhou.

DF: Danmark kunne nøjes med en enkelt havvindmølle

Fonden arbejder i øjeblikket på at sikre lidt mere end 10 mia. dollar, som skal bruges på de første klimaprojekter.

Tidligere eksempler på klimastøtte til fossil energi har været, at kulkraftværker i Indonesien er blevet moderniseret eller udskiftet til nye, som ikke forurener lige så meget. Netop det har den japanske regering i national støtteordning besluttet at gøre i Indonesien, Indien og Bangladesh.

Hos Greenpeace i Danmark er man skuffet over Klimafondens beslutning. Klimarådgiver Jens Mattias Clausen siger til EnergiWatch, at beslutningen var "præcis det, man frygtede" fra FNs Klimafond.

"Det holder slet ikke. Vi lever i en tid, hvor klimaforandringerne er tæt på at være uoprettelige, og derfor giver det ikke nogen mening at tillade investeringer, som ikke gør situationen bedre. Det svarer til, at man har en torturkonvention, som tillader, at man kun slår lidt hårdt," mener klimapolitisk rådgiver Jens Mattias Clausen.

Konsulent: Danskere ødsler milliarder væk på dyr støtte til havvind

Han ærgrer sig også over, at danske skattekroner kan ende med at blive brændt af på kulkraftværker.

"Hvis regeringen er tilfredse med den politik, fonden vil føre, så er det et problem og ikke godt nok," siger han og fortsætter:

"Det kan godt være, at man generelt vil forsøge at støtte vedvarende energi. Men hvis man ikke har en striks politik om, at man ikke vil støtte kulkraftværker, så kan det være meget vanskeligt at håndtere, hvordan pengene bliver brugt på projektplan."

Rent praktisk fungerer klimafonden sådan, at donorlandenes penge bliver puljet sammen hos Verdensbanken, og herefter har medlemslandene reelt ikke mulighed for at bestemme over dem længere.

Mere end 350 organisationer har åbent opfordret klimafondens om at ekskludere fossile energikilder. En af den er CARE, og her begræder programkoordinator Rolf Hjernø udviklingen.

"Vi er dybt forundrede over, at man vælger at tillade den slags investeringer. Det er hul i hovedet, og det er meget svært at forestille sig, hvordan de kan passe ind i en grøn klimafond," siger han.

Rolf Hjernø fortæller også at der har været snak om, at lande skulle have mulighed for at øremærke bidrag for at undgå olie og kul.

"Det er ikke noget, NGO'er normalt går ind for, fordi det kan gøre projektarbejdet meget besværligt, men helt personligt synes jeg, at det kunne blive nødvendigt for Danmark at gøre."

Kan fonden have en pointe i, at det kan være vanskeligt at lave ren energi alle steder i verden, og at beslutningen derfor er nødvendig?

"Isoleret set ja. Men det ændrer ikke på, at det burde ligge helt, helt uden for fondens mandat at skubbe på den udvikling. Man har sagt, at man ville have mest mulig klima for pengene, og selvom man vælger at modernisere et kulkraftværk, så er klimagevinsten ved det meget, meget lille."

EnergiWatch arbejder på at få en kommentar til historien fra Klima- og Energiminister Rasmus Helveg Petersen.

Skat på billig varme er en dårlig forretning for Danmark

Klimadagbog: Hvis lille Gabon kan, så kan andre også