Grønlandsk mineselskab konkurs

Efter længere tids økonomiske problemer indgiver det grønlandske mineselskab Nunaminerals konkursbegæring.
RITZAU

Bestyrelsen i det grønlandske mineselskab  Nunaminerals, der søger efter mineraler, indgiver konkursbegæring.

Det fremgår af en pressemeddelelse, det grønlandske selskab har sendt ud søndag aften.

I pressemeddelelsen lyder det, at bestyrelsen i Nunaminerals efter grundige overvejelser har "besluttet at indgive konkursbegæring, da det ikke har været muligt at finde en løsning, der kan redde selskabet."

Selskabet oplyser, at de har modtaget et tilbud og flere ændringsforslag fra Greenland Mining Management i løbet af marts og april, men Grønlands Selvstyre, som er den største aktionær i Nunaminerals, var ikke tilfredse med det, der blev lagt på bordet.

Derfor har bestyrelsen besluttet at indgive konkursbegæring ved Retten i Grønland.

Ifølge selskabet sker det, fordi Nunaminerals ikke er i stand til at leve op til sine forpligtigelser og dermed er insolvent.

Det er derfor nødvendigt - også for at overholde de lovmæssige forpligtigelser - at indgive konkursbegæringen.

Meddelelsen kommer, efter at Nunaminerals i længere tid har lidt under alvorlige finansielle problemer.

Handlen med aktierne i mineselskabet blev således suspenderet på fondsbørsen i København tilbage i februar.

Dengang skrev selskabet i en pressemeddelelse, at bestyrelsen og direktionen ville fortsætte deres bestræbelser på at finde en løsning på de økonomiske problemer.

"Herunder en løsning vedrørende lånet fra Selvstyret på 4,5 millioner kroner, der forfaldt til betaling den 31. januar 2015," lød det.

Men det har altså ikke været muligt at rette op på den kuldsejlede økonomi.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også