Mineindustri skal skabe vækst i Grønland

KLUMME: De store økonomiske udfordringer i Grønland skal blandt andet løses ved at satse på minedrift, lyder det i nye anbefalinger til regeringen.
Foto: CASPER DAHLHOFF
Foto: CASPER DAHLHOFF
AF PETER SCHRIVER, NUNA ADVOKATER OG HELEN KIBSGAARD, HORTEN
Grønland står over for store økonomiske udfordringer de kommende år. Det er Nalakkersuisuts (den grønlandske regering) målsætning at udvikle nye erhvervssektorer, så Grønland kan udvikle en flerstrenget økonomi. Visionen er et Grønland, hvor fiskerisektoren hånd i hånd med en mineindustri, turisme og andre erhverv danner basis for en bæredygtig samfundsøkonomisk udvikling.

En arbejdsgruppe nedsat af Nalakkersuisut (den grønlandske regering) og den danske regering har analyseret betingelserne for at skabe vækst og nye jobmuligheder i Grønland for både dansk og grønlandsk erhvervsliv samt arbejdstagere. På grundlag af arbejdsgruppens analyser har man vurderet, at råstofsektoren og turismeområdet har størst potentiale for at skabe ny væsket og beskæftigelse.

Råstoffer har stort potentiale

En betingelse for at udvikle Grønland bl.a. som mineland er, at de nødvendige kommercielle investeringer kan tiltrækkes. Ikke bare til etablering af miner, men også udvikling af den tilhørende infrastruktur, herunder anlæg af veje, logistik og bebyggelser m.v.

For danske og grønlandske virksomheder, der har særligt kendskab og indsigt i grønlandske forhold, vil der være en række opgaver, der kan være relevante at byde på. Her anses dansk deltagelse i finansieringen på kommercielle vilkår at spille ind på mulighederne for, at danske og grønlandske virksomheder kan få del i underleverancer. Den generelle finansieringsudfordring kan mindskes ved, at virksomhederne som led i deres tilbud kan opstille en finansieringsløsning.

I arbejdsgruppens netop offentliggjorte rapport gives 12 anbefalinger til et øget dansk-grønlandsk samarbejde:

  • 1. Forsøgsmodel for smidig og hurtig proces for opdatering af lovgivning for Grønland på det finansielle område som følge af nye EU-forordninger 
  • 2. Samarbejde om virksomhedsregistrering med henblik på at give mulighed for at grønlandske virksomheder kan indberette digitalt til danske myndigheder 
  • 3. Fortsat dialog med investorer om kommercielle investeringer i Grønland
  • 4. Styrke eksisterende dansk-grønlandske erhvervssamarbejder 
  • 5. Garanti fra EKF til kreditværdige grønlandske erhvervsprojekter
  • 6. Arktisk låneramme under Den Nordiske Investeringsbank 
  • 7. Den Europæiske Investeringsbank (EIB) skal kunne finansiere erhvervsudvikling i Grønland
  • 8. Afdækning af rammerne for grønlandsk associeringsaftale med Extractive Industries Transparency Initiative (EITI)
  • 9. Etablering af lovgivningsmæssige og administrative rammer for et eksportkontrolsystem i Grønland
  • 10. Øget samarbejde mellem VisitGreenland og VisitDenmark om etablering af dansk-grønlandsk turismenetværk
  • 11. Ny og forbedret statistik inden for turismeområdet i Grønland
  • 12. Fælles markedsføring med fokus på kombinationsoplevelser i Danmark og Grønland overfor særligt det asiatiske marked

 

HORTEN Advokatpartnerselskab og Nuna Advokater bidrager med jævnlige mellemrum til EnergiWatch som klummeskribenter om juraen på energi- og råstofområdet.

Undgå dyre ansættelses-fejl i grønlandsk energisatsning 

Grønland strammer vilkår for olie/gaseftersøgning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også