Den store solcellekrig fortsætter: Kina vil købe norsk solcellegigant

Med et listigt opkøb ser ChemChina ud til at krybe uden om amerikansk straftold på kinesiske solceller. Kineserne er klar til sende fire milliarder efter et nyt kapitel i den store solcellekrig.
Foto: Mainstream Renewable Power
Foto: Mainstream Renewable Power

Den norske solcelleproducent REC Solar ASA kan være på vej på kinesiske hænder, efter det statsejede ChemChina mandag har afgivet et købstilbud på selskabet på 4,3 mia. danske kroner. Det skriver Bloomberg News.

Købstilbuddet kommer efter, at både amerikanske myndigheder og EU har indført straftold på kinesisk producerede solcellekomponenter på grund af beskyldninger om prisdumping. Fordi REC Solar har placeret produktionen i Singapore, så vil importen ikke blive forhindret af sanktioner.

REC Solar blev udskilt af det norske moderselskab Renewable Energy Corporation sidste år gennem et spinoff og introduceret på den norske fondsbørs. Bestyrelsen i selskabet har anbefalet investorerne at sælge deres aktier til ChemChina.

EU og Kina har løst konflilkten med en prisaftale, og i forbindelse med den amerikanske præsident Obama var på besøg i Beijing tidligere i november, så har spekulationerne også gået på, om de to lande var ved at finde en løsning. Ifølge Bloomberg ser det dog hverken ud til, at kineserne har tålmodighed til at vente på en aftale, eller at man har fået mindre appetit på det boomende solcellemarked.

"Det her bliver ikke den sidste af denne slags handler, idet kinesiske selskaber er nødt til at komme uden om internationale handelskonflikter for at få adgang til markeder. Kineserne vil forsøge at fastholde sin position som markedsleder inden for solceller ved at købe selskaber uden for landet," lyder kommentaren fra Bloombergs analytiker i New Energy Finance, Xiaoting Wang.

Mandag steg REC Solars aktiekurs med 15 pct.

Solceller kan nå global milepæl i år

USA optrapper solcelletvist med Kina

EU og Kina enige om solcelleaftale

Kina sænker skatten på sol

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også