Olierekyl efter sanktions-sabelraslen
De seneste dages olieprisfald fortsatte torsdag og kulminerede torsdag middag, inden et rekyl satte ind og sendte priserne en del højere.
Markedet blev fanget på det forkerte ben efter storudsalg havde presset spekulative investorer til at afvikle positioner og begrænse de tab som var opstået i takt med at priserne faldt yderligere.
Politiet kulegraver italiensk energiboss
Stigningerne blev sat i gang af en kommentar fra præsident Barack Obama, der oplyste, at USA går sammen med EU og indfører flere sanktioner mod Rusland for den fortsatte støtte til separatister i Ukraine.
"Disse nye sanktioner kan tilføje endnu et lag af ny volatilitet til markedet," siger markedsstrateg Rich Ilczyszyn fra Iitrader.com i Chicago til Bloomberg News.
Sanktionstruslerne fik straks regeringen i Moskva for at true med gengældelse.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 97,90 dollar per tønde mod 97,05 dollar torsdag eftermiddag.
Den amerikanske referenceolie, West Texas Intermediate, koster samtidig 92,80 dollar mod 91,70 dollar per tønde torsdag eftermiddag.
Relaterede artikler:
Vestafrika under pres fra skiferfesten i USA
For abonnenter
Skifer presser OPEC til største nedskrivning i tre år
For abonnenter