EnergiWatch

Aftale vækker glæde i energibranchen

Energisektoren og industrien er mest glade for, at en vækstaftale på energiområdet omsider falder på plads.

Tilslutning af den store vindmøllepark Kriegers Flak skubbes to år som følge af vækstpakken. | Foto: Nexans

Både i Dansk Industri (DI), Dansk Energi og Vindmølleindustrien er man tilfreds med, at et politisk flertal er nået til enighed om en delaftale på energiområdet som led i en større vækstpakke.

Størst tilfredshed er der med, at aftalen omsider er færdigforhandlet.

"Vi finder det positivt, at vækstpakken nu endelig er på plads. Der har været rigtig meget usikkerhed, både om vækstpakken, men også om de elementer, der vedrører energiaftalen. Det er godt, at der nu er faldet en aftale på plads," siger Tine Roed, administrerende direktør i DI.

Efterlyser klart svar fra K

Hos Dansk Energi er administrerende direktør, Lars Aagaard, enig, og han venter nu på et klart svar fra Konservative, der som det eneste parti fra energiforliget ikke er en del af aftalen.

"Diskussionen om, hvorvidt der er tale om forligsbrud, må partierne have med sig selv. Det, der er vigtigt for os i sektoren, der skal investere, er, at vi får et relativt klart signal fra Konservative, om det er indholdsdelen eller finansieringen, der er utilfredse med," siger Lars Aagaard.

Det er rigtig positivt. Vindområdet har igen lagt ryg til besparelser, men som branche må vi leve med dette for til gengæld, at få sikret energipolitikken

Jan Hylleberg, adm. direktør Vindmølleindustrien

"Vi er glade for, at energiforliget kommer stort set uskadt gennem den voldsomme diskussion, der har været om det. De små justeringer, der er sket på vindområdet, kan vi fint leve med," tilføjer han med henvisning til, at opførelsen af en stor havvindmøllepark udskydes i to år.

I Vindmølleindustrien tilføjer adm. direktør Jan Hylleberg.

”Efter længere tids politisk uro sættes der nu punktum og vindindustrien kan atter få sikkerhed for de kommende mange års investeringer. Det er rigtig positivt. Vindområdet har igen lagt ryg til besparelser, men som branche må vi leve med dette for til gengæld, at få sikret energipolitikken,” siger han i en meddelelse.

Hylleberg understreger, at det vil være uacceptabelt, hvis der igen opstår debat om finansieringen af energiaftalen som følge af diskussionen om forligsbrud.

Ro er vigtigst

Hos DI bakker man op om Konservatives utilfredshed med, at aftalen til dels finansieres ved at hæve bundskatten, men det overskygger ikke glæden over, at man nu kan komme videre.

"Vi synes, at det havde været bedst at finansiere forliget med en reduktion af de offentlige udgifter".

"Det er beklageligt, at det ikke har været muligt at undgå en forøgelse af bundskatten, men vi vil gerne understrege, at det er positivt, at der nu er ro om den samlede energiaftale, siger administrerende direktør," Tine Roed.

Seks af Folketingets partier står bag den nye aftale, men De Konservative og Liberal Alliance står udenfor. Aftalen ventes vedtaget i Folketinget, når det samles igen på den anden side af sommerferien.

Fakta om ændringen af energiaftalen

SR-regeringen og partierne bag energiforliget er blevet enige om en delaftale på energiområdet, som udgør den sidste del af den store vækstpakke med over 100 tiltag for at sparke gang i væksten.

- Forsyningssikkerhedsafgiften bliver tilbagerullet - herunder også den afgift, som populært er kendt som brændeafgiften. Det indebærer blandt andet, at elvarmeafgiften og energiafgiften på fossile brændsler sættes ned.

- Tilbagerulningen skal finansieres ved at hæve bundskatten og reducere den grønne check.

- Bundskatten bliver hævet med 0,28 procentpoint. Imens bliver grøn check reduceret fra 1300 kroner til 875 kroner. Begge initiativer skal være fuldt indfaset i 2020.

- Forsyningssikkerhedsafgiften dækker al rumvarme - altså varme fra biomasse og fossile brændsler.

- PSO-udgifterne bliver samlet set nedsat med 13,2 milliarder kroner frem mod 2020. PSO (Public Service Obligations - det vil sige offentlige serviceforpligtigelser) er en grøn elafgift for forbrugere og virksomheder.

- Opførelsen af havvindmølleparken Kriegers Flak bliver udskudt med to år. Parken skal derfor senest være færdig ved udgangen af 2021.

- De to ekstra år forventes at indbringe omkring 115 millioner kroner i 2018 og cirka 640 millioner kroner i 2020 - dog vil beløbet afhænge af det faktiske tidspunkt for opførelsen af parken ud for Møn.

- På trods af tidsforlængelsen forventes det stadig, at 53 procent af den strøm, som danskerne vil bruge i 2020, kommer fra vindmøller.

- Aftalen er indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Kilder: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Finansministeriet, Energinet.dk.

Mere fra EnergiWatch

Styrelsen behandler 13 GW kystnær havvind

Mastodonter som CIP og Total Energies har også kastet sig ind i kampen for åben dør-havmølleparker, hvor Energistyrelsen har modtaget 43 ansøgninger siden april. Selv om to trejdedele er sorteret fra, får blandt andet kæmpeprojekter fra CIP potentialet for de resterende til at svulme.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs