EnergiWatch

Konflikt – eller en middag på godset?

Konflikter: Miljøministeriet udsender en ny brochure – en slags kogebog om, hvordan man undgår de værste vindmøllekonflikter. Vindmøllenaboer kalder initiativet for dårlig stil og smagløst.

Foto: LM Wind Power

Der er ingen endegyldig opskrift på, hvordan man bedst samler mennesker om vindmøller, så man undgår de værste konflikter, men her er en, som Miljøministeriet og Naturstyrelsen sender ud lørdag, og som består af følgende ingredienser:

"En gratis middag på et gods bestående af mad, en genstand samt kaffe og kage til deltagerne. Tilfør eventuelt mere selv (find gerne en lokal bidragsyder på dette).

En invitation, du deler ud eller sender rundt via den forudgående aktivitet og samarbejdet op til eventen.

En klar tilmeldingsfrist og angivelse af 2-3 kontaktpersoner, som svarer via mail eller opringning.

Tilfør nu et loft på deltagerantal, brug gerne loftsmålet 50 mennesker med fordelingsnøglen 20 borgere, 10 opstillere/erhverv og 20 fra kommune og andre myndigheder.

Røres sammen og bobler i tre timer fra 17.30-20.30."

Opskriften kan læses i Miljøministeriets nye brochure og værktøj, ”Vindmøller, åbenhed og inddragelse”, der nu sendes ud til kommunerne, men også kan hentes på Naturstyrelsens hjemmeside.

Her har Naturstyrelsens vindmøllerejsehold i et samarbejde med konsulenthuset Antropologerne samlet gode råd til, hvordan kommunerne reducerer spændingerne og skaber en mere succesfuld borgerinddragelse. Det sker med udgangspunkt i et pilotprojekt i Kalundborg Kommune, hvor man efter indledende møder med de forskellige parter inviterede både borgere, myndigheder og vindmølleopstillere til et arrangement på Kragerup Gods, hvor der allerede er opstillet seks vindmøller.

Ifølge kapitlet i Naturstyrelsens nye pjece skal et sådant arrangement mere ligne en fest end en workshop:

"Vi modtog deltagerne i et rum med smukt opdækkede borde, men uanset hvor bør du sørge for at få hældt vand i glassene og opfordre deltagerne til at hilse på hinanden med nik, ord og øjne. Giv folk aktørfarver på deres navneskilte, så man gensidigt kan se, hvem der er borger, erhverv og myndighed, bland dem og lav gerne små ”festlege” både inden og efter maden," lyder opfordringen i pjecen.

Rejsehold i vindmøller

Naturstyrelsen har siden 2008 haft et vindmøllerejsehold, der har hjulpet kommunerne med vindmølleplanlægning. Ifølge rejseholdets leder, kontorchef Niels Bjørkbom, handler det om, at parterne skal mødes for at tale, udveksle synspunkter, lytte, lære og diskutere, så ikke mindst myndigheder og erhverv kan blive bedre til at involvere naboerne til de kommende vindmølleprojekter.

"Vi har set, at mange projekter er gået skævt – og har derfor spurgt os selv, hvordan vi kan blive bedre til at involvere borgerne. Folk føler, at de ikke er blevet taget alvorligt, og at de er kommet for sent ind i processen. For at få en anden indgang og inspiration har vi inviteret nogle antropologer med, som har bidraget med ideer til at skabe en anden og bedre stemning, så det ikke bliver så meget ”vi” og ”dem”," siger Niels Bjørkbom, der afviser, at man forsøger at købe naboer til tavshed med hygge og mad.

"Nej – men det er selvfølgelig risikoen, at nogle vil opfatte det sådan, når vi går ud med noget nyt. Vi vil gerne have inddraget alle, også modstanderne, noget tidligere og trukket folk tættere på hinanden, så det ikke bliver spøgelser og myter, der vælter projekter af brættet," siger han.

DOKUMENTATION: Læs Miljøministeriets nye brochure (pdf.)

Antropologerne

Konsulenthuset Antropologerne skal fortsætte samarbejdet med rejseholdet i et lignende projekt i Aarhus Kommune. Catrine Ørgaard Rudolf fra Antropologerne har været med i pilotprojektet i Kalundborg og understreger, at Antropologernes generelle udgangspunkt er »forståelse og forandring«, der i forbindelse med potentielle vindmølle-konflikter skal føre til større tryghed og mindre berøringsangst.

"Det er vigtigt at få disse folk i tale tidligt i processen, så de ikke bliver en sten i skoen i forbindelse med projektet. Måske kan man få lavet nogle løsninger, så de ikke føler, at de bliver kørt over af systemet, men naturligvis kan de ikke bestemme alting. Det vigtige er, at de føler, at de bliver hørt. Derfor skal vi skabe nogle mere uformelle rammer, hvor vi lige hilser på hinanden, kigger hinanden i øjnene og skåler. Så snakker vi sammen og lytter til, hvad hinanden siger," forklarer Catrine Ørgaard Rudolf om fremgangsmåden.

Forvalter Olav Ditlevsen, der driver Kragerup Gods sammen med sin hustru, godsejer Birgitte Dinesen, lagde lokaler og rammer til pilotprojektets workshop og understreger, at man aldrig har haft naboproblemer i forbindelse med opstillingen af de seks vindmøller, der nu snurrer på godsets jorder.

"Vores motto har altid været åbenhed, åbenhed og åbenhed, og vi har et supergodt forhold til vores lokalområde," siger Olav Ditlevsen, der mener, at Miljøministeriets nye opskrift og kogebog er den helt rigtige vej at gå:

"Vi havde et rigtig fint arrangement med mad, og hvor vi blev mixet i forskellige grupper. Det gav en fin dialog og bedre forståelse for hinandens synspunkter – det var faktisk skidegodt," lyder det bramfrit fra forvalteren.

Delte meninger

Det er der imidlertid delte meninger om.

To andre store vindmøller er planlagt til et andet gods i nærheden, Aagaard Gods, hvor naboerne gennem længere tid har protesteret vildt og inderligt.

Jyllands-Posten har været i kontakt med en række af de kommende vindmøllenaboer, der har været involveret i dele af pilotprojektet – og hvor enkelte også har været med i arrangementet på Kragerup Gods. Flere af dem ønsker ikke at stå frem, og en enkelt kalder de nye initiativer for »en fis i en hornlygte.«

Ejendomsmægler Steen Nordrum bor på en landejendom og mener, at de 142 meter høje møller både vil genere ham og et nyere beboelseskvarter i byen Gørlev.

"Her får de kun en kilometer til de nye møller, og det vil gøre det mere eller mindre umuligt at sælge huse i det kvarter. Dialog og hyggelig møder ændrer ikke noget som helst. Det er som at række tungen ud ad vinduet – møllerne kommer jo under alle omstændigheder," mener Steen Nordrum, der var med til et indledende møde i pilotprojektet, men ikke i den store workshop på godset.

Det var en anden nabo, Torben Volsing, til gengæld, og han mener ikke, at de nye venlige omgangsformer flytter noget som helst.

"Det er ikke noget værd, for lovgivningen sørger jo for, at vindmøllerne kommer op for enhver pris. Vi fik skilte på og fik da noget god mad, mens vi sludrede sammen. Men det er jo ikke noget, der løser problemerne, når interesserne er så modstridende," siger han.

En hån mod naboerne

Formanden for Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Tone F. Brix-Hansen, kalder pilotprojekterne og den nye pjece for en "hån mod naboer og borgere".

"Det viser, at de ikke tager os seriøst. Det er brød og cirkus til folket og ren underholdning, for at vi ikke skal lave for meget ballade. Efter min mening er det dårlig stil og smagløst, at ministeriet sender sådan noget ud, hvor man vil forsøge at købe naboerne til tavshed med fine middage og under dække af dialog. Myndighederne manipulerer med naboerne. Utilfredsheden opstår jo ikke ud af ingenting, og så svarer de med middage og selskabslege. Det er både komisk, arrogant og smagløst på en gang," siger Tone F. Brix-Hansen.

Kalundborgs borgmester, Martin Damm (V), der også er formand for kommunernes forening, KL, mener derimod, at den nye metode med mere dialog og åbenhed er den helt rigtige vej at gå for kommunerne.

"Vi har haft en rigtig fin proces ved de fleste af vores vindmølleprojekter – måske med undtagelse af Aagaard Gods – og jeg synes, at det er en god ide at sende sådan en ”kogebog” ud til alle kommunerne. Man kan ikke lave en formel, så alle bliver tilfredse, men i sidste ende handler det om at få klargjort, både hvad man vil, og hvad man ikke vil. Der er rigtig mange myter om store vindmøller, og hvis vi kommer til at tale bedre sammen og om noget af det reelle, vil man også få afmystificeret mange af myterne," siger Martin Damm.

Positiv miljøminister

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) hæfter sig også ved, at erfaringerne fra Kalundborg generelt har været gode.

"Jeg kan da ikke sige, at man helt kan undgå konflikter, men vi har positive erfaringer fra pilotprojektet i Kalundborg. Det er nogle svære ting, der er meget konfliktfyldte. Derfor er det vigtigt, at vi kan tale sammen om de her ting. Jeg er selv opstillet på Samsø, hvor de har rigtig mange vindmøller, men aldrig har haft disse konflikter. Jeg tror på, at man kan komme langt ved at inddrage folk noget tidligere. Det er et spændende perspektiv, hvis man kan få ting til at ske mellem mennesker, så man kan tage brodden af konflikterne og få processerne til at glide bedre. Derfor er jeg også rigtig glad for, at Aarhus Kommune tager stafetten og viderefører ideen," siger miljøministeren.

Mere fra EnergiWatch

Udkast til el-loft vækker utilfredshed

Den foreløbige udmøntning af el-loftet, som Energi- og Skatteministeriet har arbejdet på, mens Danmark har ventet på en ny regering, er diskriminerende og har mangler, mener man hos Dansk Erhverv.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs