Merkel giver energipolitikken førsteprioritet

Den tyske regering satser på at gøre grøn omlægning til et eksporthit, siger kansleren i regeringserklæring.
Foto: EU
Foto: EU
RITZAU

Det er seks uger siden, at Angela Merkel blev genvalgt til sin tredje embedsperiode som tysk forbundskansler. Men først onsdag har hun fremlagt sin store koalitions arbejdsprogram for Forbundsdagen i Berlin.

Den kristeligt demokratiske forbundskansler udstikker en klar målsætning for, hvad der bliver den vigtigste opgave i de kommende fire års valgperiode: Den grønne omstilling fra atom- og kulkraft til vedvarende energi.

EU-Kommission sikrer bindende grønne mål

Kolossal opgave

Det er en kolossal opgave, Tyskland står over for, erkender Merkel, der også mener at vide, at resten af verden for øjeblikket følger energiskiftet i EU's største land med en blanding af nysgerrighed og hovedrysten.

"Der findes ikke noget andet sammenligneligt land i verden, som tager fat på en så radikal forandring af sin energiforsyning," siger CDU-formanden i sin regeringserklæring i Rigsdagen.

Overblik: Se alle reaktionerne på EU's 2030-mål

"Hvis energiomlægningen lykkes for os, bliver det et eksporthit. Hvis der er et land, det kan lykkes for, er det Tyskland," fastslår kansleren.

Modsat hvad hun plejer, sidder Merkel ned under talen som følge af en skiulykke.

Den 59-årige kansler pådrog sig et bækkenbrud, da hun styrtede på langrend i vinterferien i Schweiz, og derfor er hun onsdag den første kansler nogensinde, som holder en regeringserklæring siddende.

Roser samarbejdet med SPD

I den en time lange tale roser Merkel regeringssamarbejdet med socialdemokraterne i SPD, som indtil valget i september sidste år ellers var CDU/CSU's hovedmodstander.

"Vi satser på solide finanser og investerer i vort lands fremtid. Den sociale markedsøkonomi er vort kompas, fordi dens målsætninger er tidløse. Den sætter mennesket i centrum," fastslår hun.

Det er SPD's formand, Sigmar Gabriel, der som ny økonomi- og energiminister har ansvaret for at lukke de resterende tyske atomkraftværker, få stoppet de tyske elprisers himmelflugt og øget andelen af vedvarende energi i strømforsyningen til 80 procent i 2050.

Tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch her

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også