Staten og pensionskasser lancerer klimafond
Et nyt samarbejde mellem PensionDanmark, PKA, Pædagogernes Pensionskasse, Dansk Vækstkapital og Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) skal fremme den grønne omstilling i udviklingslande og samtidig sikre danske eksportkroner.
Det oplyser Klima-, Energi- og Bygningsministeriet i en meddelelse om samarbejdet, som får navnet Klimainvesteringsfonden, og som indtil videre får tilført 1,2 mia. kr., hvoraf pensionskasserne kommer med godt halvdelen.
Grønne organisationer udvandrer fra klimatopmøde
Fonden er oprettet for at bidrage til FN-målet om at rejse 100 mia. dollars årligt til klimainvesteringer i udviklinglande. Det var et stort fokuspunkt for Danmark ved de nyligt afsluttede klimaforhandlinger i Warzawa. Her spillede energi- og klimaminister Martin Lidegaard (R) en meget central rolle i forhandlingerne, som imidlertid endte uden konkrete resultater.
Med lanceringen af Klimainvesteringsfonden mener Lidegaard, at Danmark baner vejen.
"Hvis vi skal nå målet om at mobilisere 100 milliarder USD årligt fra 2020, er det helt afgørende, at vi får den private sektor engageret i klimadagsordenen. Med dette initiativ går Danmark forrest i forhold til at støtte grøn omstilling i udviklingslandene," siger Martin Lidegaard i meddelelsen.
Ministeriet forventer, at fonden vil medvirke til investeringer for 8-9 mia. kr. i udviklingslande. Afkastet til investorer vurderes at havne i omegnen af 12 pct.
Grøn milliardfond skrottet i blå finanslov
De små og mellemstore
Konkret skal fonden bidrage til, at mindre og mellemstore danske virksomheder med produkter inden for klima- og energiteknologier får adgang til nye lande og markeder.
Kravet til de projekter Klimainvesteringsfonden investerer i er, at de direkte eller indirekte bidrager til lavere udledning af drivhusgasser. Fonden dækker mange lande Latinamerika, Afrika og Asien, ligesom den også dækker et par lande i Europa.
Fonden er relevant for danske virksomheder inden for et bredt spektrum af grønne teknologier, da den fokuserer på både udnyttelse sol, vand og vind, teknologier inden for biogas og transport, samt en bred vifte af teknologier til energieffektiviseringer.
Projekterne skal dog sikre mindst 20 pct. forbedring af effektiviteten i teknologien.
Fonden afskriver sig samtidig fra at investere i ny energiproduktion, der er baseret på kul eller projekter, som har til formål at indfange og lagre CO2, den såkaldte CCS-teknologi (Carbon Capture and Storage).
Af de 1,2 mia. kr. består 275 mio. kr. af udviklingsmidler, 250 mio. kr. kommer fra IFU, mens pensionskasserne bidrager med 675 mio. kr., et tal som forventes at vokse med 200 mio. kr.
Fondens investeringer skal godkendes af en investeringskomite. Den består af formand Peter Schütze, tidligere adm. direktør for Nordea og bestyrelsesformand i DSB, Rod Evison, tidligere direktør i CDC og stifter af Globeleq, Peter Damgaard Jensen, adm. direktør i PKA, Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark og Sigurd Ø. Andersen, tidligere adm. direktør i Burmeister og Wain Scandinavian Contractors.
Læs mere i et faktaark om fonden her
Ikke én eneste positiv ting at sige om klimatopmøde
Dansk fond poster millioner i europæisk sol
Relaterede artikler:
Vindudvikler revser danske pensionskasser
For abonnenter
Grøn milliardfond skrottet i blå finanslov
For abonnenter
Grønne organisationer udvandrer fra klimatopmøde
For abonnenter