EU kårer København til grøn hovedstad

Den danske hovedstad overtage titlen som årets europæiske miljøhovedstad i fra franske Nantes.
Rådhustårnet i København. Foto: Carsten Snejbjerg | Foto: SNEJBJERG CARSTEN
Rådhustårnet i København. Foto: Carsten Snejbjerg | Foto: SNEJBJERG CARSTEN
AF RITZAU FINANS

I 2014 er København ikke bare Danmarks hovedstad. Byen bliver også hele Europas miljøhovedstad i det nye år og overtager dermed titlen fra franske Nantes.

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), har onsdag modtaget prisen på vegne af Europas nye grønne hovedstad ved en ceremoni i Bruxelles, oplyser EU-Kommissionen, som årligt uddeler prisen.

"Det er en kæmpe anerkendelse af Københavns målrettede klimaindsats, at vi nu kan kalde os Europas grønne hovedstad," siger Frank Jensen i en pressemeddelelse.

"Det er et stort skulderklap til alle københavnere og til byens grønne virksomheder, der hver dag gør, hvad de kan for at gøre København til en grønnere og mere bæredygtig by," fortæller borgmesteren.

Måling: Danskerne vil have højere grønne afgifter

EU-Kommissionen fremhæver blandt andet, at mange københavnere tager cyklen i skole og på arbejde.

Samtidig har den danske hovedstad mange grønne områder, mens næsten alle husstande opvarmes af fjernvarme, og 90 procent af alt bygningsaffald genbruges.

København har en ambition om at blive CO2-neutral i 2025.

"Europa har meget at lære af Københavns indsats for at forbedre miljøet og indbyggernes livskvalitet," siger EU's miljøkommissær, Janez Potocnik.

"Denne pris anerkender København som en by, der gør en stor indsats for at fremme bymiljøet og skabe en sundere og mere bæredygtig hverdag for sine indbyggere," siger han i en kommentar.

Københavns Kommune har sammensat et program for året som miljøduks, der består af faglige arrangementer og "folkelige begivenheder" i løbet af hele 2014.

22. januar skydes året som grøn hovedstad officielt i gang ved et arrangement på blandt andet Rådhuspladsen.

12 byer konkurrerer om titlen som grøn hovedstad. Uafhængige eksperter finder frem til vinderen.

Tidligere har blandt andet Stockholm og Hamburg kunnet prale af titlen.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også