Pengene fosser væk fra indisk oliemilliardær

Det kan være at Mukesh Ambani, Indiens rigeste mand, snart bør overveje at udleje en af etagerne i sit 27-etager høje private højhus i Mumbai. De seneste måneders styrtdyk i den indiske rupee har nemlig kostet Ambani dyrt. Lidt over 50 mia. kroner er der blevet barberet af hans formue, og dermed har den velhavende inder nu "kun" omkring 150 mia. kroner tilbage, oplyser Bloomberg Billionaires Index.
Iran med laveste olieproduktion i 25 år
Mukesh Ambani er formand og storejer i Reliance Industries, der blandt andet driver verdens største olieraffinaderier. Størstedelen af hans aktiver er bundet i Indien, og landets aktuelle økonomiske krise koster ham nu dyrt. Den indiske rupee er faldet kraftigt de seneste måneder, og frygten for en indiske gældskrise har skubbet yderligere til nedturen.
Usikkerhed om priser
Samtidig har en uklar energipolitisk kurs fra den indiske regering skabt usikkerhed om den fremtidige indtjening i Reliance. Den indiske regering har varslet en reform af måden, hvorpå man prisregulerer gas i landet. En reform der sandsynligvis vil koste Reliance-gruppen dyrt. Reliance har da også i indiske medier de seneste dage været ude med budskabbet om, at man overvejer at opgive yderligere ekspansion af sin gas- og olieforretning i Indien.
Ud over sit gigantiske forretningsimperium er Mukesh Ambani mest kendt for sin privatbolig. Højhuset med de 27. etager anslås at have kostet op mod 6 mia. kroner at bygge,og er placeret midt i storbyen Mumbai, hvor millioner af mennesker bor i slum. Huset er sandsynligvis den dyreste privatbolig i verden, og rummer ud over en garage i flere etager helikopterplatform, et tempel og svømmebassin.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Relaterede artikler:
Protektionisme låser brasiliansk oliegigant
For abonnenter