Fukushima-læk farligere end først ventet

En nyligt opdaget lækage ved atomkraftværket Fukushima er farligere, end det i første omgang blev vurderet.
Det meddeler det japanske atomenergiagentur, ifølge BBC.
Tidligere på ugen konstaterede Tepco, som ejer værket, at 300 ton radioaktivt vand sivede ud af en stor tank. En nyhed som i første omgang fik myndighederne til at advare om en niveau-1 hændelse på INES-skalaen (International Nuclear Event Scale).
Korruption ryster Sydkoreas atomindustri
Nu opjusteres hændelsen til det højeste niveau, niveau-3. Ikke siden en tsunami ødelagde kraftværket i 2011, har advarselslamperne blinket så kraftigt.
Det radioaktive vand, der lækker, er blevet brugt til at køle reaktorerne, siden afkølingssystemet blev ødelagt af tsunamien. Man har pumpet vand ind på reaktorerne, og vandet er blevet opbevaret i store beholdere, som altså nu lækker vandet til omgivelserne.
Japansk valg stor sejr for a-kraft
Japanske elselskaber vil genåbne atomreaktorer
En talsmand fra det japanske atomenergiagentur siger, at myndighederne ikke længere har tiltro til Tepco, der siden ulykken har været under massiv kritik. Talsmanden mener, at Tepco har overset lækagen i flere dage eller måske uger.
Masayuki Oni, manager hos Tepco, siger til Reuters, at man har fundet små pøle med vand, hvor det radioaktive niveau er så højt, at en times udsættelse svarer til det niveau, mennesker ifølge grænserværdierne må blive udsat for i løbet af fem år. Det gør oprydningsarbejdet ekstremt farligt og kompliceret, fordi oprydningsarbejderne konstant må roteres.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Relaterede artikler:
Japansk valg stor sejr for a-kraft
For abonnenter