Korruption ryster Sydkoreas atomindustri

Forfalskede sikkerhedstest hos underleverandører og bestikkelse af embedsmænd har rystet den sydkoreanske befolkning og ført til midlertidig lukning af en række af landets atomværker.
Foto: vattenfall
Foto: vattenfall

Offentlige ansatte i Sydkoreas hovedstad Seoul må i disse dage forsøge at køle sig ned ved hjælp af ventilatorer, selv om byen er ramt af hedebølge. Der er lukket for størstedelen af airconditionanlæggene i offentlige bygninger i millionbyen for at spare strøm. Og selv om det kan virke fornuftigt at spare på strømmen, er der intet frivilligt over Sydkoreas energibesparelser. Det skriver New York Times.

Sydkorea er nemlig ramt af en gigantisk skandale i landets vigtige atomkraft-industri. En skandale der vækker minder om Japans kriseramte atomindustri, hvor det efter jordskælvet ved Fukushima blev afsløret, at en række sikkerhedsprocedurer var blevet omgået. Tilsyneladende er situationen lige så kritisk i Sydkorea, der i lighed med Japan er dybt afhængig af atomkraft.

Japanske elselskaber vil genåbne atomreaktorer

Forfalskede test

Skandalen begyndte i april i år, da et anonymt tip førte til en officiel undersøgelse af reguleringen af atomkraftindustrien. Tilsyneladende havde en række underleverandører enten fusket med sikkerhedstest af delkomponenter til atomkraftværkerne - eller helt undladt at teste komponenterne. De forfalskede test er tilsyneladende blevet til i et samarbejde mellem underleverandørerne og de firmaer, der har haft til ansvar at gennemføre de krævede test.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

I enkelte tilfælder lader det også til, at embedsmænd i det statsejede firma, der står for design og udvikling af landets atomkraftværker, har modtaget bestikkelse i modydelse for at godkende ikke-testede delkomponenter.

Japansk valg stor sejr for a-kraft

14 ramte værker

De indledende undersøgelser har afsløret, at i hvert fald 14 ud af Sydkoreas 23 atomkraftværker har modtaget komponenter, der enten ikke er ordentligt testet eller har dumpet test. Tre værker er allerede blevet taget ud af drift, da de forfalskede komponenter her var af afgørende betydning for sikkerheden. Lukninger der altså nu har ført til omfattende mangel på energi  i Sydkorea. Flere værker endnu risikerer dog lukning, efterhånden som 120.000 test-certifikater bliver gennemgået og efterprøvet i den kommende tid.

Skandalen har fået den sydkoreanske regeringsleder, Jung Hong-won, til at kalde landets atomkraft-industri for "en mafia", og varslet en tilbundsgående oprydning, hvor de ansvarlige vil blive stillet for en domstol.

Flere frygter da også, at skandalen først lige er begyndt:

"Det, der er blevet afsløret hidtil, er måske kun toppen af isbjerget," siger Kune Y. Suh, professor i atomkraft ved Seoul National University til New York Times.

Blandt de delkomponenter, der ikke har bestået test, men alligevel er blevet godkendt, er kabler der bruges til at sende signaler, hvis reaktorers nødsystemer skal aktiveres.

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også