Kritik: Dansk Industri overdrev konsekvens af backloading

Den konservative EU-parlamentariker Bendt Bendtsen kritiserer beregninger fra Dansk Industri om EU's redningsplan for CO2-kvoter.
Ritzau

Dansk Industri (DI) førte en "skræmmekampagne" mod den danske klimakommissær Connie Hedegaards (K) redningsplan for CO2-kvoter tidligere på året.

Det mener EU-parlamentariker Bendt Bendtsen (K), der i dagens udgave af Berlingske går til angreb på  organisationen.

Et flertal i EU-Parlamentet afviste i april Hedegaards projekt - det såkaldte backloadingforslag - der skulle forsøge at redde ordningen ved at trække 900 millioner CO2-kvoter ud af markedet. Det ville øge prisen på kvoterne og gøre det dyrere af bruge fossile brændstoffer.

Dansk Energi: Det kræver investorerne af en kvotereform 

Konsekvensen ville ifølge DI være en regning på 300 millioner kroner til de danske virksomheder - men nu viser det sig, at disse beregninger er overdrevne, skriver Berlingske. Vurderingen er nemlig baseret på tal fra november, hvor gennemsnitskursen på CO2 dengang lød på 58 kroner - i april, hvor afstemningen fandt sted, lå gennemsnitskursen på 36 kroner.

Avisen skriver, at de kraftige fald i CO2-kursen kombineret med analytikernes dalende forventninger til fremtidige priser, sendte konsekvensen af backloading ned, så konsekvensen - ifølge modellen -ville lyde på 119 mio. kr. for danske virksomheder og ikke 300 mio. kr.

DI: Politikerne skal koncentrere sig nu 

"Dansk Industri har brug for at kunne præsentere et fast millionbeløb for at komme igennem med sit budskab, men grundlaget for at lave et så præcist tal er noget tvivlsomt," siger Per Andersen, forsker i miljøøkonomi ved Syddansk Universitet, der har gennemgået Berlingskes beregninger.

Det får den tidligere konservative formand til at kritiserer industriorganisationen.

"Jeg er dybt uforstående overfor, at man har haft den holdning i DI. Normalt er jeg enige med dem. Normalt arbejder de fornuftigt, ambitiøst og troværdigt. I denne sag må jeg sige, at jeg er dybt uenig. Der er så meget, jeg ikke forstår i det synspunkt, DI har anlagt," siger Bendt Bendtsen til Berlingske og får opbakning fra Socialdemokraternes Britta Thomsen.

Troels Ranis, chef for energi - og klimapolitik i DI, siger til avisen, DI aldrig har lagt skjul på, hvornår analysen er lavet og hvilket grundlag.

Tænketank kritiserer DI for uklare klimamål

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også