El-udvalg: Drop gamle regler om forsyningspligt

Det såkaldte el-reguleringsudvalg har i dag afleveret sine anbefalinger til klima- og energiministeren om den fremtidige forsyningspligtregulering. Udvalget foreslår bl.a., at det offentligt regulerede forsyningspligtprodukt afskaffes.
Foto: Casper Dalhoff
Foto: Casper Dalhoff

I dag er der landet et sæt anbefalinger til en ny forsyningspligtregulering på klima- og energiminister Martin Lidegaards (R) bord.

Anbefalingerne kommer fra det såkaldte el-reguleringsudvalg, der blev nedsat i forbindelse med det seneste energiforlig, hvor partierne bag aftalen blev enige om, at det var nødvendigt med et gennemsyn af den danske elforsyningssektor med henblik på at sikre incitamenter til grøn omstilling.

Her anbefaler et enigt udvalg, at det særlige, offentligt regulerede forsyningspligtprodukt afskaffes, så priserne fremover fastsættes på markedsvilkår, lyder det i en pressemeddelelse.

Systemet med særlige eneretsbevillinger til forsyningspligtvirksomheder for afgrænsede geografiske områder foreslås også afskaffet.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Samtidig forpligtes alle elhandelsselskaber til mod betaling at forsyne alle husholdningsforbrugere, der anmoder herom med elektricitet. Betaling for den monopolbaserede transport af el vil fortsat være omfattet af prisregulering, ligesom skatter og afgifter naturligvis ikke er påvirket.

Udvalget skriver, at med forslaget vil de nuværende, geografisk opdelte forsyningsområder blive brudt op. Det ventes at fremme konkurrencen mellem elleverandørerne. Det er udvalgets opfattelse, at de foreslåede ændringer vil motivere flere forbrugere til at være aktive på elmarkedet og hermed skærpe konkurrencen til fordel for alle forbrugere. Forslaget vil samtidig være en administrativ forenkling for virksomhederne og myndighederne.

”En fastholdelse af en model med et prisreguleret forsyningspligtprodukt vurderes at gøre mere skade end gavn, fordi den hæmmer prissignalet på markedet og reducerer forbrugernes incitamenter til at agere som aktive forbrugere. Tiltaget vil, hvis det føres ud i livet, fremme udviklingen af et effektivt konkurrencemarked på elområdet i forbrugernes interesse. Forbrugerne får i højere grad mulighed for at foretage velinformerede valg mellem forskellige produkttyper, priser og leverandører”, siger formanden for udvalget Søren Bjerre-Nielsen, der også er formand for Nationalbankens bestyrelse.

Konkurrencestyrelse dumper ny ellov 

Udvalget skriver videre, at dets anbefaling om at afvikle prisreguleringen følges op af et forslag om en forbedret Elprisportal, hvor forbrugerne får bedre mulighed for at træffe et kvalificeret valg af elleverandør.  Det sker i erkendelse af, at forbrugerne i dag har vanskeligt ved at orientere sig i elmarkedet. Udvalget foreslår også en styrket informationsindsats og regelmæssige prisundersøgelser, som kan afdække, om priserne er rimelige. Det vil bl.a. være en hjælp for de elforbrugere, der hidtil ikke har været aktive på elmarkedet.

Det nye forslag vil i givet fald træde i kraft den 1. oktober 2014, hvilket er samtidig med implementeringen af engrosmodellen.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også