Vindmøllesælger: PTC-tvivl ikke skyld i sløvt USA-marked

Tvivlen om PTC-ordningen er ikke grunden til, at det amerikanske vindmarked står i stampe, siger erfaren vindmøllesælger.
AF RITZAU FINANS

Det store brede marked for salg af vindmøller i USA findes ikke i øjeblikket, lyder det fra Leif Andersen, som har mangeårig erfaring med salg af vindmøller på det amerikanske marked.

Han mener, at usikkerhed om støtteordningen PTC bliver brugt som undskyldning for et dårligt marked, men en stor del af problemet er imidlertid de lave energipriser.

Vind-chefer: Politisk usikkerhed lammer amerikansk marked i 2013

"Man har måske brugt PTC som en undskyldning. Hvis du kikker lidt tilbage, så var problemet jo før, at energipriserne i USA er for lave til at gøre det særligt attraktivt at installere vindmøller. Det betyder, at projektudviklerne ikke kan få en Power Purchase Agreement (elkøbsaftale, red) med elværkerne til en fornuftig pris - en pris, som er mulig at få finansieret og projektet etableret med," siger Leif Andersen til Ritzau Finans og fortsætter:

"Så PTC'en blev brugt som undskyldning, og det er da også en del af skylden, for uden den, var det i hvert fald helt umuligt. Men selv med PTC er det svært. Fordele ved dårlige tider er, at firmaer bliver kreative og tvunget til at udvikle noget, der er mere økonomisk rentabelt. Det har selvfølgelig måske bevirket, at det stadigvæk kan lade sig gøre. Men det er stadigvæk marginal business, vi snakker om i forbindelse med vindmølleprojekter".

Den PPA-aftale, som en projektudvikler kan få med et elværk, er afgørende for, om et projekt er rentabelt at udvikle, idet det priserne i en sådan aftale giver investor basis for at estimere den totale omsætning over et projekts livstid.

"Man kan ikke få en PPA for 50 dollar længere (per megawatt-time, red), vi ser dem nede på 40 dollar. Selv med PTC er det svært. Hvis man regner baglæns er der ikke ret mange penge tilbage til vindmøller, medmindre man lige præcis rammer den rigtige vind til den rigtige vindmølle. Men det store brede marked findes ikke i øjeblikket, og det gør det ikke, før priserne går op, eller hvis man øger kravene til, hvor meget energi, elværkerne skal source fra vind," siger Leif Andersen.

For elværkerne er der i øjeblikket omvendt mulighed for at sikre sig langt-løbende elkøbsaftaler til billige penge.

"De eneste, som har fordel af det, er elværkerne, som køber strøm billigt. De griner hele vejen til banken, for de køber nu strøm garanteret over 15 år til en lav pris, siger Leif Andersen, der senest har været salgschef hos Suzlon i USA, men tidligere også har arbejdet for NEG Micon og Vestas".

Han vurderer, at konkurrencen betyder, at der bliver budt for lavt på PPA-aftaler, og at der er for mange useriøse bud på markedet.

"I dag kan du byde hvad du vil, uden at du skal stille garantier for dit bud, og uden at kvantificere, hvordan du er kommet frem til det tal. Det betyder så, at de seriøse, der siger, at de kunne gøre det for 45-50 dollar, de får ikke projekterne. Dem, der bliver accepteret med deres bud på 35 dollar, finder ud at, at de ikke kan gøre det alligevel, og så forsvinder det projekt. Man får drevet priserne så langt ned, at dem, der virkelig er seriøse og kan bygge projekter, de ikke kan følge med længere," siger Leif Andersen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også