Debat: Fjernvarme eller ej? Borgerne fastholdes i usikkerhed og manglende valgfrihed

Virkeligheden er langt fra ambitionerne omkring klar besked om fjernevarme, og regeringen og kommunerne bør træde i karakter og sikre borgerne et frit valg, lyder det fra direktør i Bosch.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
AF Jens Bredning, Direktør i Bosch Home Comfort og Bestyrelsesmedlem i Varmepumpeindustrien.

I 2022 indgik den daværende regering en aftale under navnet ”klar besked”, der skulle sikre, at alle ejendomsejere med gas- eller oliefyr ville få klar besked om udrulning af fjernvarme inden udgangen af 2022. En aftale, der giver god mening. For med aftalen kan borgerne selv træffe en beslutning om, hvordan de bedst kan opvarme deres hjem i fremtiden, inden vi alle skal være fri af russisk gas i 2030. 

For at det kan lade sig gøre, kræver det, at borgerne har et frit, oplyst valg. Desværre er virkeligheden langt fra ambitionerne. Lige nu ser vi nemlig gentagende eksempler på, at kommunernes håndtering af varmeplaner står i vejen for, at borgerne kan komme af med deres gasfyr hurtigst muligt. 

Kommunerne har dermed ikke levet op til aftalen, og derfor venter mange borgere stadig i uvished – trods tilsagnet om klar besked. Den manglende afklaring fastholder borgerne i et limbo, hvor de ikke kan træffe beslutninger om deres varmeforsyning, og derfor ikke afsøger alternative muligheder.

Dertil kan husejerne ikke få tilskud til grønne alternativer - såsom en varmepumpe – i områder, hvor der potentielt kan komme fjernvarme. Selv ikke engang, hvis kommunen ikke har afgjort, om fjernvarme er en mulighed, kan borgerne søge tilskud gennem Varmepumpepuljen. Det fastholder ikke alene borgerne på sort energi - det gør også, at kommunerne de facto blokerer for borgernes frie valg til at finde den varmeløsning, de mener matcher deres ønsker og behov. Med andre ord: Det bremser den grønne omstilling.

Der er ingen tvivl om, at fjernvarme, i de rette situationer, kan være en både billig, grøn og oplagt løsning i mange områder. Men man fristes til at spørge: Hvorfor må borgeren ikke selv vælge dén grønne varmeløsning, der opfylder borgerens behov bedst?

Hvis fjernvarmen er den billigste og bedste løsning for den enkelte, vil borgerne per automatik vælge fjernvarmen. Og det giver god mening. Men i flere tilfælde kan en varmepumpe faktisk bedre betale sig, da den kan konkurrere på pris, hurtigt kan installeres og er tilgængelig i hele landet – modsat fjernvarmen. 

Det er på tide, at kommunerne og regeringen træder i karakter og sikrer borgerne det frie valg. Der skal være oplysning om borgerens varmemuligheder, gennemsigtighed om priser og afklaring om kommende varmeplaner. 

Samtidig er det afgørende, at der skabes økonomiske incitamenter for borgerne til at vælge bæredygtige varmeløsninger. Det skal være nemmere at få tilskud gennem Varmepumpepuljen, hvorfor puljen enten skal være åben hele året rundt, som NEKST senest har anbefalet, eller der skal indføres et grønt fradrag, som Liberal Alliance har stillet beslutningsforslag om. 

Vi skylder borgerne et frit, oplyst valg, og vi fortjener alle en mere bæredygtig fremtid. Så lad os handle og få sat skub i den grønne omstilling.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også