Henrik Andersen støtter statsligt medejerskab af havvind

Vestas-topchefen ser modsat kritikere gode muligheder i, at staten går ind og tager op til 25 pct. ejerskab i kommende havvindmølleparker. 
Vestas' topchef Henrik Andersen ser også gode muligheder i statsligt medejerskab af havvindmølleparker. | Foto: Saxo Bank // Pr
Vestas' topchef Henrik Andersen ser også gode muligheder i statsligt medejerskab af havvindmølleparker. | Foto: Saxo Bank // Pr

Mens de kritiske røster ikke har været sene til at komme med deres besyv på regeringens tanker om at etablere statsligt ejerskab på op til 25 pct. af kommende havvindparker, er stemningen lidt en anden hos mølleproducenten Vestas’ adm. direktør Henrik Andersen. 

Det skriver Børsen. 

“Vi er jo ikke vant til, at staten ejer ret meget af vores virksomheder eller selskaber. Men jeg tror, at vi skal vænne os til det, når det drejer sig om kritisk infrastruktur – og energi er kritisk infrastruktur, og det er også lig med sikkerhedspolitik. Hvis det er tilfældet, er det et helt naturligt sted, at staten har en stemme og en ejerandel,” siger Henrik Andersen til Børsen. 

Det til trods for, at Vestas ikke selv har ejerskab i vindmølleparker, men blot leverer møllerne. 

Regeringen har foreslået en model, hvor der oprettes et statsligt selskab, som skal være medejer af havvindmølleparker.

Ifølge Børsen skal der etableres et statsligt medejerskab på 25 procent gennem såkaldte spv-selskaber (selskaber oprettet til formålet, red.).

De skal eje en fjerdedel af de nye havvindmølleparker på samlet set seks gigawatt, der skal opføres det kommende år.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Ewii er et sted for mennesker, der kan finde ud af at opføre sig ordentligt og dem der ikke kan det, de skal ikke være her," lyder det fra Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør i Ewii, der ikke vil tolerere snyd i sin koncern. | Foto: Joachim Ladefoged

Ewii-ansatte har snydt med arbejdstid

For abonnenter

Job

Se flere jobs