Politikere søger begrundelse for blokeret NKT-salg

Erhvervsordfører frygter, at det kan være med til at hæmme investeringer i Danmark
Foto: Pr / Photonics
Foto: Pr / Photonics
AF MARKETWIRE

Det kommer bag på både Liberal Alliance og Konservative, at japanske Hamamatsu Photonics er blevet nægtet at købe danske NKT’s datterselskab NKT Photonics for cirka 1,5 mia. kr.

Det skriver Børsen.

”Min umiddelbare tanke var, at det er godt nok voldsomt. Og det er godt nok noget, der kan være med til at hæmme investeringer i Danmark, og som mange bestyrelser nu skal til at forholde sig til,” siger Liberal Alliances erhvervsordfører, Lars-Christian Brask, til avisen.

Det er formentlig første gang, at et større virksomhedssalg er blevet bremset af en nyere lov, der skal forhindre udenlandske investeringer i at ”udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden”.

Lars-Christian Brask er åben for, at salget kan være blevet blokeret grundet statslige interesser i virksomhedens laser-teknologi, eller at virksomheden udvikler kvanteteknologi, som Nato har udpeget som et af de højest prioriterede teknologiområder, for alliancen ifølge Børsen.

Alligevel undrer han sig, da Japan er en vestlig allieret, og hverken NKT’s bestyrelse eller rådgivere tilsyneladende har vidst noget på forhånd.

”Vi er nødt til at have den fulde argumentation for, hvorfor det sker, og så må vi forholde os til, om loven fungerer efter hensigten,” siger han videre til avisen.

Screeningsloven lukker dog fuldstændigt ned for, at man kan få indsigt i oplysninger med henvisning til statens sikkerhed.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også