NKT får stærk start på året som varslet ved opjustering

Den danske kabelproducent bekræfter de foreløbige tal, der meldt ud i slutningen af april. 
Ordrebeholdningen af højspændingsprojekter hos NKT tog i kvartalet endnu et stort hop op til et nyt rekordhøjt niveau på 7,0 mia. euro | Foto: Nkt
Ordrebeholdningen af højspændingsprojekter hos NKT tog i kvartalet endnu et stort hop op til et nyt rekordhøjt niveau på 7,0 mia. euro | Foto: Nkt
AF MARKETWIRE

NKT bekræfter i regnskabet for første kvartal de foreløbige tal for omsætning og driftsindtjening, som kabelkoncernen kom med 26. april, hvor også forventningerne til hele året blev opjusteret.

I kvartalet blev omsætningen løftet til 422 mio. euro mod 319 mio. euro i samme periode sidste år, og det operationelle driftsresultat, EBITDA, steg til 56,9 mio. euro fra 38,3 mio. euro.

I første kvartal havde NKT en organisk vækst på 34 pct., og den operationelle EBITDA-margin steg til 13,5 pct. fra 12,0 pct. i samme kvartal året før.

”De forbedrede finansielle resultater blev hovedsagelig drevet af Solutions og Applications. Det rekordhøje niveau for udførelse af højspændingsordrer fra ordrebeholdningen i Solutions kombineret med fortsat genopretning i Applications løftede indtjeningsniveauet.”

”Forbedringen i Service & Accessories var mere moderat, da der ikke blev udført offshore-reparationsarbejde i første kvartal 2023,” skriver NKT.

Ordrebeholdningen af højspændingsprojekter tog i kvartalet endnu et stort hop op til et nyt rekordhøjt niveau på 7,0 mia. euro - eller til 6,3 mia. euro i std. metalpriser.

NKT gentager i regnskabet de forventninger, som kabelkoncernen opjusterede til 26. april, hvor selskabet også kom med et par foreløbige tal for årets første tre måneder.

Dermed venter NKT fortsat en omsætning (std. metalpriser) på 1,8-1,9 mia. euro og et operationelt EBITDA på 200-230 mio. euro. Før opjusteringen ventede selskabet en omsætning på 1,75-1,85 mia. euro og et driftsresultat på 185-215 mio. euro.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også