Ny svensk regering vil investere i mere atomkraft

Der skal bygges nye atomreaktorer i Sverige, fremgår det af den kommende regerings planer for klima og energi.
Foto: JONATHAN NACKSTRAND/AFP / AFP
Foto: JONATHAN NACKSTRAND/AFP / AFP
AF RITZAU

Sverige skal fremover investere mere i atomkraft.

Sådan lyder i hvert fald ambitionen fra den nye svenske regering, som fredag formiddag blev præsenteret på et pressemøde.

Ebba Busch, der står i spidsen for et af regeringspartierne, Kristdemokraterna, siger, at der efter planen skal bygges flere atomreaktorer.

”Sverige skal klare klimaomstillingen. Vi skal opfylde vores del af Parisaftalen, men uden at smadre økonomien i svenske selskaber og familier. Vejen dertil går gennem atomkraft,” siger Ebba Busch.

Sveriges nye regering vil blive ledet af Moderaternas Ulf Kristersson. Foruden Moderaterna og Kristdemokraterna er Liberalerna med i regeringen.

Partierne ønsker, at Sverige skal skifte kurs fra at sigte mod 100 procent ”vedvarende energi” til at sigte mod 100 procent ”fossilfri energi”. Det fremgår af de tre partiers fælles regeringsgrundlag.

Energiselskabet Vattenfall skal stå for at planlægge bygningen af nye atomreaktorer ved blandt andet Ringhals-atomkraftværket.

En række regler for driften af atomkraftværker skal desuden lempes, så det fremover bliver lettere at drive dem, fremgår det af grundlaget.

Svenskere stemmer nej til havvind

Blå valgsejr i Sverige kan blive til triumf for atomkraften

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også