Taget tidens tilstand i betragtning, fyldte energi relativt lidt i den netop overståede svenske valgkamp. I hvert fald i valget til Riksdagen, hvor det største energipolitiske emne var den atomkraft, som flere partier i den sejrende borgerlige blok har genfundet en stor kærlighed til. Men zoomes lidt længere ind, var der dog også andre energiteknologier på valgkortet – også i helt bogstavelig forstand.

I Söderhamn Kommune omkring 200 kilometer nord for Stockholm blev der således ikke kun stemt til de nationale, regionale og kommunale parlamenter. Men også om holdningen til udbygning af havvind. Det resulterede i en rungende afvisning, hvor blot henholdsvis 35 og 37 pct. stemte ja til etablering af havmøller i Storgrundet og længere ude fra kysten i territorialfarvandet.

Oversat til projekter henviser det dels til WPD’s projekt, der meget passende hedder Storgrundet, der er placeret 11 kilometer fra kysten, samt Iberdrola og Svea Vinds projekt Gretas Klacker II længere ude i den Botniske Bugt. Projekter med en planlagt kapacitet på henholdsvis godt 1 GW og 600 MW.

Folkets røst er dog ikke nødvendigvis lig med, at projekterne dermed er aflivet. Dels fordi afstemningen kun havde vejledende karakter og kommunalpolitikerne dermed ikke behøver følge sig efter resultatet. Dels fordi projekterne ikke fuldt ud kun ligger i Söderhamn. Og dels fordi det ikke fremstår helt klart, om det er muligt at afvise i hvert fald det ene af de to projekter.

For allerede i 2010 fik WPD etableringstilladelse til Storgrundet. Siden da har projektet imidlertid ændret karakter, hvor udvikleren – eller måske rettere GIP, der er i gang med at overtage tyskernes havvindforretning – frem for 71 mindre møller planlægger at bruge 51 møller à 20 MW med en tiphøjde på 290 meter.

Ændringsforslaget fik modstanderne til at øjne en mulighed for at få skrottet projektet. Og at såvel Storgrundet som Gretas Klacker II splitter lokalbefolkningen stod tydeligt, da først et flertal i Söderhamns kommunstyrelse – en slags pendant til danske kommuners økonomiudvalg – i januar stemte for ikke at anvende et kommunalt veto mod projekterne, mens kommunalbestyrelsen få uger efter kom til den helt omvendte konklusion.

Det var også her, det muligheden for en folkeafstemning blev luftet. Den blev endelig besluttet i april, hvor et flertal i kommunalbestyrelsen så i øvrigt besluttede sig for alligevel ikke at bruge vetoretten mod Storgrundet.

Hvorvidt den balance ændrede sig i favør af folkeopinionen ved forrige søndags valg – hvor der også blev stemt lokalt – står formentlig først endeligt klart den 17. oktober, hvor den nye kommunalbestyrelse afholder konstituerende forsamling. Bedømt ud fra de foreløbige optællinger ser de tre partier, der bakker op om Storgrundet – Arbejderpartiet, Centerpartiet og Vänsterpartiet – ud til at fastholde et flertal om end stærkt indsnævret efter betydelig tilbagegang for de to sidstnævnte.