BRUXELLES – Mens ministre og EU-topfolk i månedsvis har arbejdet på højtryk for at løsrive den europæiske energisektor fra afhængigheden af russisk gas, møder en af arbejdets helt centrale planer nu klokkeklar kritik hos en af EU’s centrale vagthunde.

Vurderingen kommer fra EU’s pendant til Rigsrevisionen, Den Europæiske Revisionsret, som i en ny vurdering har stillet skarpt på Europa-Kommissionens omfattende energiplan RepowerEU. Planen blev lanceret i maj og fungerer grundlæggende som en køreplan EU’s vej væk russiske fossile brændsler.

En målsætning, som bl.a. skal sikres gennem udrulningen af bæredygtige energikilder – herunder en opskalering af solceller i EU med yderligere 600 gigawatt inden 2030 og en fordobling i brugen af varmepumper.

Ifølge Revisionsretten hænger målsætningerne dog langt fra sammen med de lovede investeringer. En udfordring, der efterlader planen med ”betydelige praktiske udfordringer”.

”Efter vores opfattelse vil RepowerEU i sin nuværende form sandsynligvis ikke give mulighed for hurtig udpegelse og gennemførelse af strategiske EU-projekter med umiddelbar og størst indvirkning på EU’s energisikkerhed og -uafhængighed,” siger medlem af Revisionsretten, Ivana Maletić, i en skriftlig kommentar.

Uafklarede milliarder

Spørgsmålet om russisk energi har siden invasionen af Ukraine fået en fast plads nær toppen af EU’s politiske dagsorden. Blandt de centrale spørgsmål har været udfasningen af bl.a. russisk olie og gas.

En målsætning, hvor RepowerEU i dag spiller en central rolle i en energiomlægning, der ifølge Europa-Kommissionens klimachef, ledende næstformand Frans Timmermans, i dag har skabt ”en massiv forstyrrelse i de europæiske og globale energimarkeder”.

Europa-Kommissionen, der står bag udspillet, vurderede i forbindelse med lanceringen af planen, at målsætningerne ville kræve yderligere investeringer fra EU’s medlemslande for 210 mia. euro, svarende til rundt regnet 1563 mia. kr.

I dag – godt to måneder senere – hæfter Revisionsretten i sin kritik sig imidlertid særligt ved, at man kun sikrer en øremærket investering på 20 mia. euro (ca. 148 mia. kr.), hvilket efterlader et hul på godt 1414 mia. kr. (190 mia. euro).

”Den samlede finansiering, der rent faktisk er til rådighed, kan være utilstrækkelig til at dække de anslåede investeringsbehov,” advarer revisorerne, som peger på at de resterende penge skal hentes i andre EU-pengekasser.

Det er dog langt fra sikkert, at de vil gå til de strategisk nødvendige projekter.

Risiko ved ”kommende udfordringer”

Når EU-vagthunden stiller skarpt på RepowerEU’s finansiering sker det i høj grad på grund af de puljer, de resterende beløb skal hentes igennem. Her forventes en stor andel at skulle sikre gennem unionens såkaldte genopretnings- og resiliensfacilitet.

Faciliteten udgør grundlæggende en finansieringspulje på over 5400 mia. kr. i en blanding af direkte støtte og lån, som EU’s medlemslande kan ansøge i forbindelse med reformer og investeringer til bl.a. bæredygtige løsninger.

Modellen sigter dog kun på medlemslandenes egne forslag, hvilket kan skabe udfordringer i forhold til målet om at skabe en gasuafhængighed i EU som helhed.

”Dette udgør en risiko med hensyn til at tackle kommende udfordringer strategisk og kan medføre, at projekter af strategisk betydning for EU som helhed ikke finansieres gennem RepowerEU,” skriver revisorerne.

Bekymringer slutter dog ikke her. Også den konkrete fordeling af investeringer, som bl.a. er øremærket efter en fordelingsnøgle, kan i Revisionsrettens optik udgøre en reel udfordring.

”Da midlerne vil blive fordelt i trancher, der svarer til dem, der oprindelig blev brugt i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten, vil de hverken afspejle RepowerEU’s nuværende udfordringer og mål eller medlemsstaternes specifikke behov,” konkluderer retten.

Regeringen vil give dispensation til sort energi

EU-landene er enige om at reducere gasforbrug