Energikrise får investorer til at se mere positivt på olie og gas

Fondsdirektør ser tegn på større interesse for såkaldte overgangs-brændstoffer som følge af Ruslands krig mod Ukraine.
Foto: PER FOLKVER
Foto: PER FOLKVER

Olie og gas’ rolle som nødvendige overgangs-brændstoffer er igen blevet aktuel efter Ruslands invasion af Ukraine og den europæiske ambition om at være uafhængige af gassen fra aggressoren.

Det kan man se på markedet, hvis man spørger Mark Lacey, der er direktør i kapitalforvalteren Schroders globale energi-afdeling, der forvalter for over 3 mia. dollars svarende til ca. 22 mia. DKK.

Til det britiske erhvervsmedie Financial Times er hans vurdering, at investorer over en bred kam kigger mere positivt på energiselskaber - olie- og gasselskaber - på grund af deres rolle i overgangen fra en sort til en grøn energiøkonomi.

”Stemningen er ved at skifte til fordel for energiselskaber, selv blandt investorer, der ellers troede, de ikke ville være en del af den sektor,” mener direktøren.

Det hænger ifølge Mark Lacey sammen med den vej, energiselskaberne er gået ned ad, hvor der investeres store summer i CO2-fangst- og lagrings teknologier og udviklingen af grøn brint som erstatning til brændsstof i særligt færger, fly og offentlig transport.

Selvom europæiske fonde med ESG-principper (environmental, social and governance) overvejende investerer i vedvarende energi som sol og vind, er der nu tegn på, at de positionerer sig anderledes efter spillepladen har ændret sig.

F.eks. har 6 pct. af europæiske ESG-fonde nu ejerandele i Shell, mens ingen ESG-fonde investerede i Shell så sent som udgangen af sidste år.

Afstigmatiser selskaber i overgangsfasen

Mark Lacey fra Schrodinger er ikke den eneste finansmand, der for nyligt har blandet sig i debatten om, hvad der egentlig gavner klimaet fra et financielt perspektiv.

I et læserbrev i samme avis skriver bankmanden og rådgiver til den adm. direktør for den multinationale investeringsbank UBS, Huw van Steenis, at vi skal til at afstigmatisere investeringer i de selskaber, der ikke udelukkende er grønne. Det er ifølge en rapport fra serviceselskabet ISS, der udkom i 2020, kun 2 pct. af omsætningen fra Europas 50 største virksomheder der reelt er grønne. I hvert fald hvis man følger EU’s taxonomi for grønne investeringer.

”At lukke kreditværdige forurenere, som er i gang med at rydde op efter sig selv, virker som en selvdestruktiv vej at gå,” skriver han med henvisning til en række kapitalfonde, der i øjeblikket investerer mere i de selskaber, der er i en overgangsfase, som Brookfield, Carlyle, Apollo og Blackstone.

Syd Arne-feltet giver endelig overskud

Libyen genåbner oliefelter og genstarter eksport

Lærernes Pension investerer fortsat i kul trods eksklusion siden 2017: ”De har et forklaringsproblem”

Ørsted: EU giver grønt lys til PtX-projekt

Shell vil bygge Europas største brintfabrik

Oliepriserne fastholder niveauet

Joe Biden vil drøfte olie på arabisk topmøde

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også