EnergiWatch

Lærernes Pension investerer fortsat i kul trods eksklusion siden 2017: ”De har et forklaringsproblem”

Selvom Lærernes Pension officielt har ekskluderet investeringer i kul siden 2017, investerer pensionsselskabet i minimum 26 kulselskaber. Det viser en gennemgang fra FinansWatch og kritiseres af forskere og klimaorganisationer. Lærernes Pension mener umiddelbart ikke, det er brud på egen politik, men vil undersøge sagen nærmere.

Ifølge tysk data investerer Lærernes Pension i 26 selskaber, der udvinder kul, producerer energi fra kul eller begge dele. | Foto: Loren Elliott/REUTERS / X03952

Lærernes Pension investerer i 26 kulselskaber, selvom pensionskassen officielt har ekskluderet kul siden 2017.

Det viser en undersøgelse fra FinansWatch, der har sammenholdt en række selskaber på Lærernes Pensions aktieliste med data om fossile selskaber fra den tyske NGO og researchenhed Urgewald.

Pensionskassen anfører ellers selv, at ”Lærernes Pension siden 2017 har ekskluderet kul, olieudvinding fra tjæresand og arktisk boring” i sin nyeste redegørelse om samfundsansvar.

Lærernes Pension oplyser desuden i redegørelsen, at man i 2020 ”besluttede at udfase investeringer i olie-, gas- og energiselskaber, medmindre selskabet er i gang med en omstilling for at leve op til Paris-aftalen”.

Men Ifølge Urgewalds data er minimum 48 selskaber på Lærernes Pensions aktieliste kul-, olie- eller gasselskaber.

26 selskaber udvinder kul, producerer energi fra kul eller begge dele. Og 3 selskaber er på listen over verdens 166 mest klimaskadelige virksomheder fra investeringsalliancen ClimateAction 100+, som de største danske pensionsselskaber blandt andet har tilsluttet sig.

Urgewalds databaser, der indeholder information om tusindvis af verdens fossile selskaber og deres produktion, bliver blandt andet brugt af forsikringsselskabet AXA samt af Velux Fonden, der har kaldt den et godt værktøj til at identificere kulvirksomheder.

Forskere og klimaorganisationer, som er blevet forholdt dokumentationen fra FinansWatch, kritiserer Lærernes Pension for ikke at leve op til sin egen investeringspolitik.

Carsten Tanggaard, professor i finansiering, mener, at ledelsen i Lærernes Pension med denne sag har et forklaringsproblem.

”Lærernes Pension er en medlemsejet, traditionel pensionskasse, og de har en forpligtelse til at være ærlige over for deres medlemmer eller forklare, hvorfor de ikke følger deres egen politik. Ellers kan medlemmerne jo ikke stole på ledelsen af pensionskassen,” siger Carsten Tanggaard, professor i finansiering ved Aarhus Universitet.

Lektor i selskabsledelse ved CBS Therese Strand mener ligeledes, at sagen er et problem for Lærernes Pensions troværdighed.

”Det er vigtigt, at folk, hvis formue forvaltes af institutionelle investorer såsom Lærernes Pension, kan regne med, at de får korrekte oplysninger angående deres investeringer.”

”Det kan godt være, at Lærernes Pension er i en proces, og at det tager tid at frasælge de aktiver, man har meldt ud, at man vil frasælge. Men så må de kommunikere det. Og det er jo ikke det, de gør. De kommunikerer, at de ikke investerer i kul, selvom det ikke er korrekt.”

Vil undersøge sagen nærmere

Lærernes Pension vil ikke stille op til interview, men bemærker i et skriftligt svar, at man ikke umiddelbart vurderer, at pensionskassens investeringer bryder med egen politik.

”Ud fra vores oplysninger kan vi ikke umiddelbart se, at kriterierne skulle være brudt for de virksomheder, som FinansWatch peger på,” lyder det i et skriftligt svar fra Lærernes Pension. En årsag kan være, at Urgewald bruger ”bredere kriterier end os”, skriver pensionskassen og tilføjer, at ”vi har fokus på udvinding og produktion.”

Pensionskassen tilføjer dog, at man vil undersøge sagen yderligere.

”Vi er i vores politik for ansvarlige investeringer ærlige omkring, at vores eksklusion beror på data fra en ekstern screeningsleverandør, og at det ikke nødvendigvis fanger alt. Derfor sætter vi også altid pris på at blive gjort opmærksomme på potentielt problematiske forhold, som vi kan undersøge nærmere i samarbejde med vores screeningsleverandør.”

Lærernes Pension gør yderligere opmærksom på, at pensionskassen opererer med en ”følsomhedsgrænse”, der tillader investeringer i kulselskaber, hvis andelen af selskabernes omsætning, der kommer fra kul, er under 5 pct.

”Helt præcist ekskluderer vi virksomheder, hvor omsætning fra disse aktiviteter overstiger 5 pct. af deres samlede omsætning,” skriver Lærernes Pension.

Ifølge data fra Urgewald overskrider minimum 21 selskaber på aktielisten imidlertid pensionskassens følsomhedsgrænse: 21 selskaber får over 10 pct. af omsætningen fra kul. 10 selskaber får over 45 pct. af omsætningen fra kul. Og 5 selskaber får over 70 pct. af omsætningen fra kul. Derudover er kuls andel af energiproduktionen over 40 pct. i 18 af selskaberne.

Understreger behov for tilsyn

Interesseorganisationen Mellemfolkeligt Samvirke opfordrer Lærernes Pension til at redegøre for, hvorfor pensionskassen tilsyneladende ”rammer så skævt i forhold til egen investeringspolitik”.

”Det burde ikke være særligt svært idet data findes. Der kan være tvivlsspørgsmål angående enkelte selskaber, men jeg har aldrig før set, at så mange selskaber slipper uden om retningslinjerne. Lærernes Pension må forklare, hvorfor de mener, at selskaberne er grænsetilfælde eller ikke strider imod politikken, hvis det er det, de mener,” siger Joachim Kattrup, investeringsanalytiker i Mellemfolkeligt Samvirke, og tilføjer:

”Jeg tvivler ikke på intentionerne og hensigterne. Men det kniber med handlingerne. Og hvis man har for mange af den slags sager, så siver tilliden til, at man rent faktisk mener det, man siger.”

En anden interesseorganisation i skikkelse af WWF Verdensnaturfonden savner ligeledes en bedre forklaring fra Lærernes Pension efter at have fået forelagt materialet fra FinansWatch.

”De har et forklaringsproblem. Hvis de ikke mener, at investeringerne bryder med deres egen politik, må de forklare hvorfor. Det er ikke tilstrækkeligt, at de alene kommunikerer, de vil gå i dialog med deres screeningsleverandør,” siger Tor Hjorth-Falsted, der er Senior Sustainable Finance Advisor i WWF Verdensnaturfonden.

Det er sager som denne, der understreger behovet for tilsyn, tilføjer han.

”Det er i den forbindelse positivt, at Finanstilsynet har nedsat en greenwashing-enhed. Disclosure-forordningen og EU-taksonomien, der er rammesættende for finanssektorens oplysningsforpligtelser i relation til arbejdet med bæredygtighed, skulle gerne bidrage til, at vi ikke ser sager om disse i fremtiden.”

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FinansWatch)

Pensionsbranchens grønne milliarder er spækket med sorte investeringer

Pensionsselskaber håber på samarbejde med regeringens nye grønne milliardfond

ATP vil presse selskaberne i porteføljen med nyt værktøj

Pensionskassen P+ har frasolgt 53 olieselskaber og 19 forsyningsselskaber

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs