Norge har talt meget om havvind de seneste år, og i den offentlige debat er det blevet præsenteret som løsningen på udfordringen, at det norske strømoverskud formentlig vil blive spist op omkring 2025-2026. Der er stadig et godt stykke tid tilbage, til der står mange vindmøller ude på havet langs den lange norske kyst.

Den flydende havvindmøllepark Hywind Tampen bliver verdens største, når den åbner senere på året med sine 88 MW fordelt på 11 vindmøller. Derefter vil der dog gå lang tid, før der kommer nye vindmøller til havs.

Da regeringen fredag fremlagde tillægsrapporten til energiredegørelsen, lovede olie- og energiminister Terje Aasland, at man vil kunne fremskynde processen, så det bliver muligt at installere vindmøllerne i Utsira Nord og Sørlige Nordsjø II inden 2030.

Klimaorganisationen Zero arbejder for, at Norge når sine klimamål for 2030 og 2050, og de fremhæver havvind som et af de helt nødvendige redskaber for at nå dette. De var ikke tilfredse med havvindambitionerne i energirapporten, og peger på, at regeringen i sit regeringsgrundlag Hurdal-platformen signalerede mere konkrete ambitioner.

”Hurdal-platformen siger, at der skal sættes mål for havvindproduktion, men hvornår kommer det, når det ikke fremgår af denne besked? Et mål ville have bidraget til at give retning og forudsigelighed i den norske havvindindsats," siger Zero-chef Sigrun Gjerlow Aasland.

Da EnergiWatch taler med Zeros fagchef for energi, og spørger, om de norske myndigheder har undervurderet, hvor omfattende arbejde der skal gøres for at lægge til rette for havvind, svarer han ja.

”Indtil 2019 antog myndighederne, at havvind på norsk sokkel i bedste fald kunne være et industriprojekt for Norge, og forberedelserne var utilstrækkelige. Da vi pludselig havde brug for havvind som energiprojekt, stod det klart, at myndighederne var langt bagud”, siger Jon Evang til EnergiWatch.

Mener Norge burde åbne for mere havvind

I første omgang er der åbnet op for i alt 4.500 MW fordelt på 1.500 MW flydende havvind i Utsira Nord og 3.000 MW bundfikseret havvind i Sørlige Nordsø II.

I sidstnævnte har regeringen dog tilbageholdt halvdelen af kapaciteten på grund af interne uenigheder om, hvorvidt havvindområdet kun skal sende elektricitet til Norge gennem radialkabler, eller om der skal åbnes for eleksport gennem hybridkabler, der går til både Norge og andre lande. Som det ser ud nu, åbnes der først for 1500 MW tilsluttet Norge, og herefter skal der foretages en vurdering, inden de sidste 1500 MW åbnes.

”Der skulle have været åbnet for mere, men det kan afhjælpes, hvis man fra 2022 kører et kapløb om jævn og forudsigelig åbning af flere arealer. Det er i hvert fald på høje tid med en gennemgang af, hvilke områder der er relevante for havvind, men der er ingen tvivl om, at vi har brug for flere og store nok arealer,” siger Evang.

Han peger samtidig på, at det også kan blive nødvendigt at udelukke nogle af områderne, hvis konfliktniveauet bliver for højt. Så tænker han især på havvindmølleparker, der kommer i konflikt med norske fiskeres vigtigste områder.

NVE er begyndt at se nærmere på, om nogle af de tidligere udpegede områder kan være egnede til at åbne, og har bedt om input til, om der er flere nye områder, der bør overvejes. Det vil dog tage noget tid. Først skal NVE bruge et år på at vurdere nye områder, og derefter skal der foretages en konsekvensanalyse. Det betyder, at det tager minimum 2,5 år, før der kan udlægges nye arealer, og det kan hurtigt tage længere tid end det.

”De bør komme med forslag til en hurtigere tilladelsesproces, for det er muligt at gøre meget hurtigere, uden at det går på bekostning af natur, miljø og sameksistens. Derudover bør myndighederne lægge op til direkte elektrificering af petroleumsanlæg med havvind”, siger Evang.

Vil elektrificere soklen med flydende havvind

Elektrificeringen af ​​sokkelen ved hjælp af havvind er et af Zeros vigtigste sager. I sin rapport 2030: Sådan når vi klimamålene, som blev præsenteret tirsdag i sidste uge, peger Zero på, at 1500 MW fra den sydlige Nordsø II vil give ca. 7 TWh med elproduktion i 2030. I rapporten argumenterer de for, at staten bør sætte fart på havvindinvesteringen ved at støtte opførelsen af ​​yderligere 2 GW flydende havvind til olie- og gasinstallationerne. Det vil i så fald give ca. 10 TWh om året, som ikke må tages fra el på land.

Norge tjener mange penge på at eksportere olie og gas, og den norske del af Nordsøen er fyldt med en række petroleumsanlæg. Samtidig er forholdene i Nordsøen også rigtig gode for havvindindsatsen, og det er kun derfra, at Norge kan eksportere strøm direkte til andre lande i Europa. Zero mener, det er vigtigt, at Norge fortsætter med at eksportere energi til Europa, men foretrækker, at det er ren vedvarende energi.

”Uanset hvordan energisituationen udvikler sig i Europa, vil der være behov for store mængder vedvarende energi. Gas er mere usikkert i det lange løb. Derfor er tvungen og øget investering i havvind Norges bedste kort forude, og så er områder i Nordsøen selvfølgelig mest interessante,” siger Evang.

Norsk regering lover havvind inden 2030 men ingen optrapning

Usikkerhed om hvordan rentestigninger vil påvirke norsk havvind

Equinor vil have større skala og hurtigere proces for norsk havvind