Norges Bank har nylig hævet styringsrenten, og annonceret en række renteforhøjelser i år og næste år. Det gør man for at forhindre inflationen i at løbe løbsk, men det gør også investeringer dyrere, og det kan være ekstra hårdt for havvinden, fordi det er en meget kapitalkrævende industri.

I Norge er styringsrenten nu 0,75 pct., og ved udgangen af ​​2023 forventer Norges Bank, at den er hævet yderligere syv gange op til 2,5 pct.Renten var nede på 0,0 procent frem til 23. september i fjor.

Bekymret for renteeffekten på havvind

Nu er stortingsrepræsentant Lars Haltbrekken, fra regeringens støtteparti SV, bekymret for, at de varslede rentestigninger gør havvindprojekter dyrere, og at højere omkostninger kan føre til krav om højere indkomster for at opnå rentabilitet. I så fald kan det føre til færre investeringer.

Han har derfor stillet et skriftligt spørgsmål til erhvervsminister Jan Christian Vestre, om rentestigningerne kan gøre det sværere for statsvirksomheder at tage risiko i lånefinansierede projekter inden for havvind og anden grøn industri:

"Forventer ministeren øgede afkastkrav i statsejede virksomheder som følge af rentestigninger, eller vil afkastkravet i statsejede virksomheder forblive på det nuværende niveau uanset renteniveauet?", skriver Haltbrekken.

Her er det en pointe, at staten Norge ejer hele Statkraft og 67 pct. af Equinor. Begge energiselskaber investerer nu i havvind, og har tilkendegivet deres interesse for at søge tilladelser i Sørlige Nordsø II og Utsira Nord.

Hvis staten kræver et øget afkast i takt med højere renter, kan det gøre det mere krævende at hente investeringerne tilbage..

Anerkender at rentestigningerne skaber usikkerhed

Erhvervsminister Jan Christian Vestre skriver i sit svar, at den norske regering ser havvind som et meget vigtigt indsatsområde, og han forklarer, at staten opererer med et afkastkrav baseret på en forventning, tilsvarende hvad enhver anden rationel investor i markedet ville kræve for at investere.

”Disse beregnes normalt på baggrund af forudsatte langsigtede niveauer for risikofrie renter og markedspræmier (en risikopræmie). Ændringer i markedsrenterne på kort og mellemlang sigt vil således ikke ændre på disse afkastkrav”, skriver Vestre.

Han peger samtidig på, at virksomhederne også skal overveje de skøn, de laver for indtægter og omkostninger, og at disse er påvirket af renten.

"Statens afkastkrav er en af ​​flere faktorer, som kan være relevante for virksomhederne at tage højde for, når de fastlægger deres egne afkastkrav," skriver Vestre.

Han konkluderer derfor, at det overordnet set er usikkert, hvordan virksomhedernes afkastkrav påvirkes af renteudviklingen i markedet, og giver ingen signaler om, at han eller regeringen ser behov for at sætte ind på nuværende tidspunkt.

Usikker effekt for norsk vindenergi

Vindkraftforeningen Norwea erkender, at rentestigningerne kan få betydning for vindkraftinvesteringen, men de er usikre på, hvor meget det egentlig har at sige for vindkraften i Norge. På land er der stadig et stop i tilladelsesprocessen for nye vindkraftprojekter, og havvindinvesteringen er stadig i en tidlig fase.

”Rentestigninger påvirker naturligvis vores branches omkostninger, ligesom andre brancher. Det globale renteklima kan også påvirke den type kapital, der sigter mod vindbranchen, men det kan vi ikke sige med sikkerhed om lige nu”, sagde Robert Kippe, projektleder for kommunikation i Norwea, til Europower i slutningen af marts.

Vil passe på at renten ikke hindrer havvinden

Ådne Naper er folkevalgt repræsentant i den kommunale sektor, og sidder i landsbestyrelsen for SV. Han har udmærket sig som en drivkraft for mere udvikling af vindenergi i Norge.

Naper opfatter svaret fra erhvervsministeren som en bekræftelse af, at de varslede rentestigninger skaber usikkerhed for havvind, men at regeringen ikke vil gøre noget ved det i første omgang.

”Jeg håber, at Vestre vil sikre, at krav om afkast på kort sigt ikke står i vejen for nødvendige grønne investeringer. Det gælder på land som til vands”, siger Naper til EnergiWatch.

Han mener, at der skal lægges op til fortsatte investeringer i vindkraft, og at finansuro og rentestigninger ikke skal få mulighed for at forsinke det.

"Vi skal sætte statsejede virksomheder i stand til at tage den nødvendige risiko i nye projekter," siger Naper.