Skibsanker var formentlig skyld i strømafbrydelse på Bornholm

Energinet har inspiceret søkabel mellem Bornholm og Sverige og ser tegn på skader påført af skibsanker.
Foto: Jonathan Bjerg Møller
Foto: Jonathan Bjerg Møller
RITZAU

Det er formentlig et skibsanker, der har beskadiget søkablet mellem Bornholm og Sverige.

Det konkluderer Energinet i en pressemeddelelse.

Lørdag morgen klokken 06.17 blev Bornholm ramt af et omfattende strømsvigt, der blev lokaliseret til søkablet.

Det betød, at øens egen elproduktion blev startet, mens man undersøgte strømkablet for fejl.

Søndag blev kablet inspiceret, og fejlen blev lokaliseret på et punkt 17 kilometer fra Sverige og 26 kilometer fra Bornholm.

Der blevet taget billeder under vandet, og de viser tydelige skader på kablets beskyttende kappe.

Skader, som ifølge Energinet formentlig stammer fra et skibsanker.

Energinet er nu i gang med at reparere kablet.

"Vi er straks gået i gang med at få kablet repareret - vi skal have den ødelagte del klippet af og indsat et reservestykke," siger Steffan Ladegaard Morrison, områdeleder i Energinet.

"Vi har reservedele klar, men vi kan endnu ikke sige, hvornår kablet er tilbage i drift – det afhænger blandt andet af vejrforholdene. Det skal være roligt til søs, for at vi kan trække kablet op til overfladen og foretage reparationen," siger han.

Søkablet har tidligere været ramt af lignende skader. Både i 2012 og 2017 var der strømafbrydelse som følge af skader på søkablet. Begge gange var skaderne forårsaget af skibe.

I 2017 tog det 19 dage at reparere kablet.

For at mindske risikoen for ankerskader på kablet besluttede Energinet i 2018 at spule kablet ned i havbunden på den del af strækningen, hvor der tidligere har været problemet.

Det er på denne strækning, hvor kablet er spulet ned i havbunden, at lørdagens kortslutning skete.

Lørdagens strømafbrydelse på Bornholm varede til klokken 12.26, hvor alle forbrugere igen havde strøm. Øen forsynes fortsat af øens egen elproduktion.

 

Bornholm har fået strømmen tilbage efter omfattende nedbrud 

Strømmen er gået over hele Bornholm - søkabel under mistanke

Udvidet energiø møder bornholmsk modstand 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også