2022 er så småt løbet i gang, og på Christiansborg er politikerne tilbage i forhandlingslokalerne. Mange taler om, at 2022 skal blive et klima-år, og jeg er helt enig. Vi skal med flere modige beslutninger nærme os målet om 70 procent færre udledninger af klimagasser i 2030 og klimaneutralitet i 2050.

Energiøer, havvind og Power-to-X tager af spektakulære årsager overskrifter i medierne, men politikerne må ikke glemme at kaste kærlighed til elnettene. Uden velfungerende elnet, hvad enten de ligger gemt i jorden eller hænger på master, ingen grøn omstilling.

Jeg har derfor samlet ni nytårsønsker for politisk handling i 2022. 

1. Rettidig investering i fremtiden: Der er behov for øget politisk anerkendelse af, at der skal kunne investeres rettidigt i elnettet, så elinfrastrukturen kan servicere elektrificeringen. Markedet skal drive den grønne omstilling, men omstillingen kommer kun, hvis elnettet har tilstrækkelig kapacitet. Vi kender ikke fremtiden, så politikerne skal – vel vidende, at der er en risiko for at investere lidt for meget - turde give elnetselskaberne mulighed for at forstærke ældre net og investere i nye net.  

2. De- og afregulering – tilbage til kernen: Der er behov for en politisk debat om afregulering/deregulering. Ligesom statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale vil vaske tavlen ren på ældreområdet, så skriger energi- og særligt elnetområdet efter det samme. Området har udviklet sig til et administrativt mareridt baseret på kontrol og nidkær detailregulering med fokus på det historiske og uden risikovillighed og tillid. Et symptom er, at elnetselskabernes grundgebyr til Forsyningstilsynet er vokset med næsten 400 procent siden 2018. Vi skal sætte elnettet frit indenfor en ansvarlig ramme, så der kan komme fokus på kerneopgaven: At levere grundlaget for det moderne liv med grøn omstilling. Effektivt og med høj leveringssikkerhed!

3. Forbrugerne kan selv: Der er politisk behov for anerkendelse af, at forbrugerne selv ved, hvad der er bedst for deres elnet og dermed for dem selv. Forbrugerne ejer i stort omfang elnettet, og de styrer det gennem repræsentantskaber og bestyrelser. Reguleringen er i høj grad sat i verdenen ud fra en tanke om at beskytte forbrugerne, men hvorfor skal forbrugerne beskyttes mod sig selv? Den omfattende regulering af elnettet skal vendes fra en centraliseret, akademisk og bureaukratisk regnearkstilgang til en tro på og tillid til, at forbrugerdemokratiet kan levere varen.

4. Fremme af lokalt samspil: Der er behov for en elforsyningslov, der tillader geografisk differentierede forbrugstariffer, så lokal samtidighed mellem elforbrug og elproduktion, der aflaster elnettet, kan belønnes med rabat på tariffen, og hvor der tages stilling til muligheden for direkte linjer mellem produktion og forbrug i specifikke afgrænsede tilfælde. Lokal rabat på tariffen skal kunne gives på både eldistributionstariffen og Energinets tarif. Andet giver ikke mening, hvis lokal samtidighed aflaster hele de øvrige net inklusiv transmissionsnettet. 

5. Ensartet kommunal adfærd: Der er behov for et regeringsudspil om en grøn energi- og forsyningssektor med ovenstående fokus, og hvor der kræves ensartet og transparent kommunal håndtering af elnet og anden infrastruktur. Kommunerne skal behandle ejere af infrastruktur på deres arealer ens. I dag går det mange gange galt, når kommunerne vil ændre brugen af de pågældende arealer - med urimelig økonomiske krav til følge for dem, der ejer anlægget. Vi efterlyser altså en ensartet håndtering af gæsteprincippet.

6. Ingen skjulte regninger:  Der er behov for en politisk beslutning om, at det ikke er elforbrugerne og andre ledningsbrugere, der i det skjulte skal betale for Folketingets planer f.eks. om nye tog-, letbane- og metrostrækninger. Ved nye infrastrukturprojekter ser vi desværre, at elnet og anden eksisterende infrastruktur kræves flyttet – på kundernes regning.

7. Realisme: Der er behov for en midlertidig forlængelse af den statslige finansiering af omkostninger til tilslutning af vedvarende energi til elnettet. En sådan forlængelse skal sikre, at der er realisme i tidsplanen for den politisk besluttede overgang til producentbetaling for nettilslutning. Netop dette ønske fremgår af en betænkning til en netop vedtaget elforsyningslov, så det burde hurtigt kunne implementeres.

8. Et nyt Forsyningstilsyn: En aktuel evaluering af Forsyningstilsynet bør lede til et tilsyn, der har fremtidig opfyldelse af klimamålene som ledestjerne nr. 1. Forsyningstilsynet skal altså se fremad og prioritere hastighed og sager af betydning for samfundet – og ikke småsager, som er administrativt dyre at forfølge. Rammeregulering ud fra klare principper bør erstatte nidkær detailregulering og tilsynets styringsform bør overvejes med etablering af en strategisk bestyrelse, som sætter retningen, prioriteterne, og som kan agere kontrolfunktion, som en normal bestyrelse jo også gør.

9. Værdiskabende digitalisering: Der er behov for, at regeringen fremlægger en digitaliseringsstrategi, der bygger videre på digitaliseringspartnerskabets anbefaling om at skabe et dataspace for energi- og forsyningsdata. Frisættelse af data kan give grobund for ny innovation og nye inspirerende måder at drive elnet og andre typer forsyning på. Frisættelse af elnetselskabernes data skal her agere spydspids, som vedtaget med den nye elforsyningslov.       

Med de ni nytårsønsker kan vi Danmark forblive et internationalt foregangsland for et effektivt og fremtidssikret elnet.

Alle tegn i sol og måne viser, at den grønne omstilling kun lykkes med et velfungerende transmissionsnet til havmølleparker og Power-to-X og et velfungerende distributionsnet til dagligdagens elforbrug – herunder bl.a. også til de millioner af elbiler, der skal betjenes i løbet af de næste årtier.

Ewii vil have varmepumper i fjernvarmeområder forbudt

Forsyningstilsynet skal dirigere de store klimaambitioner

Netselskabernes centrale værktøj leveres alt for sent