"CCS er det relevante på den korte og mellemlange bane"

Tildellingen af knap 200 mio. kr. i EUDP's særpulje til Greensand understreger det danske commitment til CCS, fastslår Ineos' danske direktør, der nu kun mangler tilladelserne til at være klar til at lagre CO2 fra 2025. Der skal nok også blive plads til ting som grøn metanol – på sigt.
Foto: BLADT
Foto: BLADT

Med tildelingen af 197 mio. kr. støvsugede Ineos EUDP's særpulje for CCS, der blev tildelt onsdag. På flere måder en ikke helt dårlig optakt til olieselskabets Greensand-projekt, hvis forudsætning jo netop er gode sugeevner. Om end det naturligvis er CO2, der skal opsamles, for at blive skibet ud i Nordsøen og lagres dybt under Nini-platformen.

Hos Ineos – der er primus motor på projektet, der skal demonstrere hele værdikæden bag teknologien – er glæden da også til at få øje på over tildelingen.

"Først og fremmest er vi utrolig glade og stolte over den tillidserklæring, vi har fået. Vi mener jo, at der er et kæmpe potentiale i vores projekt, og tildelingen er en meget stor anerkendelse af det arbejde, vi har lavet," konstaterer selskabets adm. direktør i Danmark, Mads Gade.

En game changer for industrien

Selv om Ineos snuppede alle de midler, der var afsat i særpuljen, er det dog ikke ensbetydende med, at kun Greensand støttes. For samtidig havde EUDP's bestyrelse fundet yderligere 75 mio. kr. fra den generelle pulje til Totals projekt, Bifrost – lige som der i øvrigt også er andre CCS-relaterede projekter med i puljen.

Samtidig kommer tildelingen blot få dage efter, at partierne bag finansloven valgte at afsætte omkring 2,5 mia. kr. til CCS. Mens det sker blot få dage før, det forventes, at et bredt politisk flertal vedtager CCS-strategien, der skal udmønte 16 mia. kr. til CO2-lagringsteknologien.

"Det understreger det commitment, der er til CCS i Danmark. Det er en game changer for den potentielle industri, vi er ved at bygge op, og hvad vi umiddelbart hører om udmøntningen af puljen ser positivt ud. Vi tror også, at det kan være med til at skabe de nødvendige rammer og betingelser for på længere sigt at få et dansk CCS-projekt i stor skala," siger Mads Gade.

Verdens første værdikædeprojekt

Selv om såvel pengene som potentialet er stort, er der dog fortsat rungende tomt i de potentielle lagringshaller i Nordsøen. Det gælder ikke kun i Danmark, men med meget få undtagelser i hele verden, hvor CCS endnu fortsat er en fremtidsudsigt.

Endnu er heller ikke alle da overbevist om teknologiens levedygtighed. F.eks. slog topchefen for et af Europas største energiselskaber, Francesco Starace fra italienske Enel, så sent som i sidste uge fast, at CO2-lagring i hans optik er og formentlig vil forblive med at være en utopisk løsning.

Det er nu op til blandt andet Ineos at modbevise. I første omgang med pilotprojektet Greensand, der foruden olieselskabet har 27 øvrige parter med fra forskellige led af værdikæden fra Rambøll over Semco til Wintershall DEA. Men i videre forstand også i langt større omfang.

"Det her projekt kan blive det første projekt i verden, der demonstrerer hele værdikæden i CCS. Fra fangst over skibning og til lagring af CO2'en. Derfor er vi både spændt og begejstret over, at vi får støtten til at lave demonstrationsprojektet, for det kan blive uhyre spændende for CCS-teknologiens fremtid.

"Vi arbejder bilateralt på en kommercialisering, såfremt pilotprojektet bliver succesfuldt. Det kræver selvfølgelig også, at vi får de forskellige vilkår, rammer, betingelser og tilladelser på plads. Men i så fald mener vi fortsat, at det er muligt at være klar fra 2025."

Mangler at få lov

Det første, der skal falde på plads, er relativt basalt. For som det er nu, er det teknisk set i strid med loven at lagre CO2 i Nordsøens undergrund. En lovændring er dog undervejs – og alene de mange penge, et politisk flertal er klar til at allokere til teknologien, synes at gøre det relativt sandsynligt, at den bliver stemt igennem. Andre aspekter som de konkrete licenser skal også på plads, hvilket Ineos er fortrøstningsfulde omkring.

"Selvfølgelig skal det lovliggøres, og der skal være licenser at ansøge på det tidspunkt, hvor de store udledere i Danmark er parat. Det hele skal ramme hinanden, for vi kan ikke træffe beslutninger, før vi har vished over, hvad vi konkret står med. Men i Ineos er vi positive. Det virker som om, at der er en god lydhørhed, og jeg har stor tiltro til, at der bliver fundet de rette løsninger i CCS-strategien," siger Mads Gade.

Når og hvis Greensand er på plads i 2025, vil det kunne rumme 0,5 mio. ton CO2. Det skal med tiden skaleres op til først en årlig kapacitet på 3,5-4 mio. ton CO2 under Nini-feltet og siden op mod 8 mio. ton.

Samtidig er ambitionen i Total Energies' Bifrost-projekt, at der kan lagres 3 mio. ton CO2 fra 2027 under Harald-feltet, der på sigt skal rumme så meget som 16 mio. ton årligt.

Skal alle 24 ton CO2 være dansk, vil det i så fald være en endog ganske betragtelig del af den danske udledning. Ifølge regeringen seneste opgørelse udledes der i 2030 32,6 mio. ton CO2. Hvoraf en overvejende del vil komme fra meget små punktkilder, som det med de nuværende teknologier vil være svært at samle CO2'en op fra.

Stille transition mod CCUS

Imildertid kan der blive rift om udledningerne. For adskillige af slutprodukterne i Power-to-X som syntetisk metanol og kerosin kræver CO2 for at fungere. Et faktum der da også har fået flere af de virksomheder og interesseorganisationer, der advokerer for PTX, til at advare om ikke at satse for meget på CCS.

Mads Gade mener dog, at der bliver tale om både/og snarere end enten/eller. Med klodens massive udledninger af CO2 vil der være rigeligt til alle, mener han. Power-to-X – eller CCUS (carbon capture, utilization and storage) – må bare væbne sig med lidt mere tålmodighed.

"Jeg tror, at der hen ad vejen bliver plads til begge dele. CCS er i vores optik mere relevant på den korte og mellemlange bane, og så forventer vi, at der på sigt vil ske en stille transition i retning af mere CCUS. Derfor er det helt centralt, at der åbnes op for CCS-markedet nu, for det vil både skabe det rette fundament for at fange CO2 og gøre det muligt på sigt at foretage skiftet over mod CCUS," siger han.

"Klimamålene er ekstremt ambitiøse. Ikke bare i Danmark men i hele EU. Der er voldsomt store CO2-udledninger, der skal reduceres, og det skal ske hurtigst muligt, og der vil CCS være et gennembrud. Men når man som os skaber en værdikæde, hvor CO2'en skibes ud til platformene, kan den jo også sendes andre steder hen og anvendes, hvis det er relevant og konkurrencedygtigt." 

Total Energies ser millionstøtte som starten på Danmark som CCS-hub

Total Energies og Ineos får støtte til CO2-lagring i Nordsøen

Havvind tager overskrifterne, CCS snupper pengene

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også