Staten sparer milliarder mens forbrugerne er ramt af energikrise

Energibranchen opfordrer Folketinget til at bruge sparede penge på at sænke elafgifter, som de mener rammer socialt skævt og kan tippe trængte familiers budget.
Foto: Marcus Emil Christensen
Foto: Marcus Emil Christensen
/ritzau/

De høje energipriser i øjeblikket gør, at ejere af vindmøller og biogasanlæg tjener ekstra mange penge. Men til gengæld må de give afkald på tilskud fra staten. Der er nemlig sat loft i reglerne, så det offentlige tilskud begrænses eller falder helt væk, når prisen på markedet kommer over en vis grænse.

Det betyder, at staten på årsbasis sparer et par milliarder, anslår direktør Lars Aagaard fra brancheorganisationen Dansk Energi over for Fagbladet 3F.

Han mener, at Folketinget dermed har en enestående chance for at sænke elafgifterne. Regeringen har allerede fremlagt planer om en nedsættelse, men med de ekstra milliarder kan det ske tidligere, hurtigere eller i større grad, foreslår Lars Aagaard.

"Energiafgifter rammer familier med lavere indtægter forholdsvis hårdere end andre. Elafgiften er socialt skæv, og den bremser vores overgang til at bruge mere strøm i stedet for olie," siger Lars Aagaard.

Den seneste fremskrivning fra Energistyrelsen kalkulerer, at staten i år skal bruge cirka 3,7 milliarder i støtte til vindmøller på hav og land. Biogas får tilskud på cirka 600 millioner i år.

Støtten vil falde år for år frem til 2030, viser fremskrivningen. Men de høje energipriser og loftet over tilskud gør, at det kan komme til at gå hurtigere med, at statens omkostninger falder.

Sparer også penge på Co2-kvoter

Lars Aagaard putter oveni, at staten i øjeblikket også tjener ekstra mange penge på at sælge CO2-kvoter. De er også steget i pris. Det giver endnu flere penge til at sænke elafgiften, siger Lars Aagaard.

Jørgen Poulsgaard, der er næstformand i Dansk Energis EjerForbrugerforum og formand for forsyningsselskabet RAH med hovedsæde i Ringkøbing, mener også, at det offentliges gevinst på højere energipriser kunne bruges til at sænke elafgiften.

"De høje elpriser rammer hr. og fru Hansen. De ved det ikke helt endnu, fordi de først senere får en efterregning. Men der kunne bødes på det ved at sænke elafgiften," opfordrer Jørgen Poulsgaard.

Han peger også på, at lavere elafgift vil skubbe på den grønne omstilling.

På finansloven for 2021 står indtægten fra afgift på elektricitet som udgangspunkt anført til 11,5 milliarder.

"Elafgiften i Danmark er ekstrem høj i forhold til andre lande. Det er helt vildt. Jeg har ikke mødt lande med en højere afgift," siger Lars Aagaard.

EU-lande må selv tage sig af høje energipriser 

Orbán giver EU's klimaplaner skylden for høje energipriser

Energidirektør: Mere grøn energi skal redde os i forsyningskrisen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også