Johnson vil have mere atomkraft og af med gasvandvarmere

I et 368 sider langt klimaudspil udstikker den britiske regering vejen mod klimaneutralitet senest i 2050.
Foto: POOL/REUTERS / X80003
Foto: POOL/REUTERS / X80003
AF RITZAU

Den britiske premierminister, Boris Johnson, præsenterer tirsdag en omfattende plan for Storbritanniens grønne omstilling.

Alle steder i den britiske økonomi - fra industrien over transport til opvarmning i de britiske hjem - skal der findes alternativer til kul, olie, gas og benzin.

"Storbritannien vil føre an på vejen mod at blive klimaneutral," lyder det fra Johnson i forordet til regeringens nye klimaudspil.

Udspillet fylder 368 sider. Det består af en lang række løfter og hensigter, der skal være med til at styrke den grønne omstilling i Storbritannien.

Blandt målene er at stoppe brugen af fossilt brændstof i elsektoren senest i 2035.

Strømmen i de britiske stikkontakter skal fremover komme fra blandt andet et nyt atomkraftværk, havvindmøller og hydrogen.

Det varme vand skal fremover ikke komme fra gasvandvarmere, som er udbredt i huse i Storbritannien. Fra 2035 vil der ikke blive solgt nye gasvandvarmere.

I stedet vil man blandt andet gå over til varmepumper og anden mere klimavenlig teknologi.

Regeringen tager dog det forbehold, at der skal være forsyningssikkerhed.

På transportområdet skal der blandt andet bruges knap 5,5 milliarder kroner på tilskud til elbiler og ladestandere rundt om i gaderne.

Bilforhandlerne vil være forpligtet til at sælge en vis andel elbiler årligt, meddeler tv-stationen BBC.

Ifølge det britiske finansministerium vil det formentlig blive nødvendigt med skattestigninger. De skal kompensere for tabet af indtægter fra afgifter på blandt andet benzin.

Den nye klimaplan kommer, 12 dage inden at stats- og regeringschefer mødes til klimatopmødet COP26 i Glasgow.

Brændstofkrise: Den britiske regering mobiliserer tankerflåde og hær

Johnson: Forsyningskæde-krisen kan vare til efter jul

Briter vil reducere CO2-udslip med 78 procent i 2035

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også