Efter måneders forhandlinger kan regeringen mandag aften endelig præsentere en klimaaftale for landbruget. Bag aftalen står alle Folketingets partier undtagen Alternativet.

I aftalen er partierne blevet enige om et bindende mål for landbrugets CO2-reduktioner, så der i 2030 skal udledes mellem 55 og 65 procent mindre CO2 i 2030 end i 1990.

"Samlet set viser aftalen vejen til, hvordan dansk landbrug kan reducere drivhusgasudledningerne med op til 7,4 millioner ton CO2 frem mod 2030," skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Finansminister Nicolai Wammen kalder landbrugsaftalen for en historisk aftale for dansk landbrug og klimaindsatsen.

"På tværs af partier er vi blevet enige om en indsats, der rækker frem til 2030, og som betyder, at vi nu sætter bindende klimamål for dansk landbrug. Så dansk landbrug kommer til at bidrage mere til vores omstilling, og så vi kan nå vores 70 procent målsætning, når det gælder klima."

"Men vi gør det også på en måde, hvor vi holder hånden under danske arbejdspladser, dansk landbrug og de følgeerhverv, der er," siger Wammen.

En stor del af reduktionerne afhænger dog af udvikling og ny teknologi. I selve aftalen er der i første omgang konkrete initiativer, der sikrer en reduktion på 1,9 millioner ton CO2-udledning.

Samtidig bliver der med aftalen åbnet op for flere penge til at omstille landbruget. Ifølge Finansministeriets pressemeddelelse tilføres der med aftalen cirka 3,8 milliarder kroner mere i statslige midler.

Ifølge Jakob Ellemann-Jensen (V) er det glædeligt, at det er endt med en bred politisk aftale.

"Det er en aftale, som sikrer en grøn omstilling - også af dansk landbrug og fødevareproduktion. Det er en aftale, som sikrer danske arbejdspladser, og hvor vi har fået en større finansiering, end der var lagt op til."

"Det betyder noget, fordi dansk landbrug ønsker at gå forrest i den grønne omstilling. Og det gør vi nu på en måde, hvor vi ikke bare skubber vores udledninger til udlandet," siger Venstres formand.

Aftalen indeholder også tiltag for reduktioner af kvælstof i danske vandmiljøer. I alt har aftalen fundet initiativer til en kvælstofreduktion på 10.800 ton i 2027.

Formand for De Konservative, Søren Pape Poulsen, kalder aftalen for ambitiøs.

"Det er ikke noget, der bare lige kommer til at lade sig gøre. Den kommer til at kræve meget."

"Men samtidig er det også en aftale, der tager alvorligt, at de gode landbrugsprodukter, vi producerer, fremover stadig skal produceres i Danmark. At vi har mange grønne arbejdspladser, og vi bevarer danske arbejdspladser," siger han.

Selv om det med de nuværende beregninger ikke er nok til at sikre, at Danmark lever op til EU's vandrammedirektiv. Her kræves en reduktion på 13.100 ton i udledningen af kvælstoffer.

I aftalen står dog, at partierne er enige om, at de sidste reduktioner skal findes, når aftalen senere skal genbesøges.

"I forbindelse med genbesøg af aftalen i 2023/24 håndteres mankoen (forskellen, red.) for at leve op til vandrammedirektivet," står der i aftaleteksten.

Selv om aftalen støttes af næsten samtlige partier i Folketinget, er ikke alle ubetinget begejstret for aftalen mandag aften.

"Vi står også i en situation, hvor store skridt kan være for små," siger Mai Villadsen, der er politisk ordfører for Enhedslisten.

Ifølge hende var partiet gerne gået længere for at få flere reduktioner.

Samtidig annoncerer hun, at Enhedslisten mener, at klimaaftaler på andre områder bør genforhandles, fordi klimaaftalen for landbruget i deres øjne ikke leverer nok.

Tænketank foreslår afgifter på brændsler og vil fjerne godtgørelse for landbrug